Søg: clusters | SEISMOGRAF

6 results

Résultats

profil György Ligeti Ligeti brød i 60erne igennem med et højst selvstændigt materiale, idet han helt opgav parametrene melodik, harmonik og rytmik i gængs forstand. I stedet komponerede han tætte vævninger af klange skabt af polyfone linjer (mikropolyfoni) med masser af små detaljer og forsiringer. Resultatet blev en art flydende arkitektur. På sine ældre dage blev Ligeti mere klassisk-traditionel i sit vokabular, og skabte metamusik fuld af historiske stiltræk.
(1923-2006) komponist, skribent
profil Jexper Holmen Jexper Holmens musik har den efterhånden sjældne kvalitet, at den deler publikum i to: de, der synes den er elendig og ekstrem dårlig og de, der fascineres. Komponisten Ivar Frounberg giver her et portræt af Holmen
(*1971) komponist, skribent
Ole Buck Bucks musik er harmonisk enkel og med klare melodiske linjer. Kompositionerne er præget af gentagelser, afdramatiserede former uden spændingskurver og kulminationer, men istedet bygget på enkle spilleregler og størst mulig opfattelighed.
(*1945) komponist
Krzysztof Penderecki Penderecki komponerer intuitivt og direkte med lydens fysiske og psykiske virkning, en musik hovedsagelig for strygere formet i blokke af klangmasser og voldsomme kontraster. De enkelte klangflader fremstår som afgrænsede "bånd" af lyd eller støj domineret af én bestemt ublandet klangfarve. De kan udvide sig og trække sig sammen, opløses i punkter og ikke mindst skydes ind over hinanden i enkle lagdelinger. Den elektroakustiske musiks rene, frigjorte lydtænkning (som man har kaldt sonisk) er på sin vis genfødt her i instrumental form. Den frit udvælgende brug af pastiche, citater og alle tænkelige stilmidler gør det formentlig meningsfuldt at se Penderecki som et tidligt eksempel på den materialeholdning der er blevet kaldt postmoderne.
(*1933)
profil Sofia Gubaidulina Gubaidulina blev uddannet i Moskva, men var født i den tatariske sovjetrepublik tusinder af kilometer øst for hovedstaden, og den kulturelle baggrund i kaukasiske og østasiatiske instrumenter og musikformer er af afgørende betydning for hendes musik. I 1975 grundlagde hun sammen med to kolleger et improvisations ensemble der optrådte med sjældne folkeinstrumenter og med inspiration fra områdets folkeligt-rituelle traditioner. Men samtidig fremgår hendes tilknytning til den vestlige kulturkreds tydeligt af hendes titler, af valget af f.eks. latinske, tyske eller italienske tekster og af referencer til græsk tragedie, til Kants filosofi m.m. Ganske bevidst undgår Gubaidulina i reglen "absolut" musik, næsten altid forlanger hun rituelle bevægelser eller handlinger udført af musikerne, hun indvæver digterisk stof eller opsøger på anden vis såkaldt ekstramusikalske virkemidler. Ved frivillig isolation og ved at udvikle en indadvendt, meditativ musikalsk æstetik undgik Gubaidulina i et vist omfang de brutale politiske overgreb som blev mange af hendes sovjetiske kolleger til del. Men først da perestrojka og glasnost begyndte at præge det sovjetiske samfund midt i 80'erne, fik hun udrejsetilladelse til Vesten. Derefter steg hendes stjerne imidlertid lodret, og hun blev nærmest et ikon for en enkel, stærk og indlysende troværdig udtryksfuldhed hinsides alle de ideologiske og politiske nærkampe i vestlig kulturdebat.
(*1931) komponist
Henry Cowell
(1897-1965)