Tilpas udvalget ved at klikke på en af kategorierne.
Rolle
- komponist 7
- dirigent 3
- teoretiker 2
- musiker 1
Fagudtryk
: dodekafoni
7 results
Tilpas udvalget ved at klikke på en af kategorierne.
Arnold Schönberg
Schönberg gennemgår i sit kompositionsliv markante stilskift fra senromantik (ca. 1897-1907) over ekspressionisme (ca. 1908-1923) til dodekafonisk satsteknik (1923 ff). Denne udvikling indebærer bl.a. en frigørelse fra tonaliteten og dens elementer samt fra motivisk arbejde i klassisk stil. Schönberg har bl.a. skrevet teoribøgerne “Harmonielehre” (1911) og “Heart and brain in music” (1946). Blandt hans hovedværker kan nævnes: “Verklärte Nacht”, op. 4 (1899) “Fünf Orchesterstücke”, op. 16 (1909) og violinkoncerten, op. 36 (1936).
Alban Berg
Berg er elev af Arnold Schönberg og følger tildels dennes udvikling fra senromantik hen mod et mere atonalt udtryk. I 1920’erne begynder Berg tillige at anvende dodekafon sats-teknik, dog mindre dogmatisk end sin lærer og undertiden med en tendens til dur-moll-tonalitet. Berg bibeholder livet igennem en senromantisk gestik og formgivning i sine kompositioner. Operaen “Wozzeck” (1925) gør ham berømt i sin samtid og violinkoncerten (1935) er i dag standard-repertoire i orkesterlitteraturen.
Luigi Nono
Bernd Alois Zimmermann
Anton Webern
Webern er elev af Arnold Schönberg og gennemgår på sin egen selvstændige måde samme transformation fra senromantik over ekspressionisme til talfetichist i form af dodekafon sats-teknik. I sin levetid var han mere kendt som dirigent end som komponist, men har i eftertiden været central inspirationskilde for utallige komponister. Han er særlig kendt for sin kortfattede ekspressivitet, klangfarve-nuancerigdom og solistiske instrumentationsteknik.