Søg: tilstandsform | SEISMOGRAF

6 results

Résultats

profil Brian Eno Enos indflydelse som komponist og producer på nyere tiders electronica, rock og elektronisk populærmusik er kolossal. Han introducerede bl.a. i slutningen af 70erne på sine udgivelser begrebet ’Ambient Music’, hvor han konstruerede flydende stemningsflader der kun langsomt forandrer sig, og som prioriterer tonernes varighed og klangfarve frem for deres tonehøjde. Gængse musikalske elementer såsom melodi og rytme er her stortset udeladt.
(*1948) komponist, musiker, producer
profil Morton Feldman Feldmans værker er karakteriseret ved den innovative notation han udviklede for at kunne skabe sin unikke lyd: Rytmer der synes frie og flydende, en stille og langsomt udviklende musik; gentagne, asymetriske mønstre. I hans senere værker, efter '77, begyndte han også at arbejde med ekstreme varigheder. (fra wikipedia.org)
(1926-1987) komponist
profil Phillip Glass For Glass blev mødet med Steve Reichs musik fra slutningen af 60'erne et afgørende vendepunkt, og han dannede (ligesom Reich) sit eget band. Han gik herefter metodisk, næsten etude-agtigt nøgternt igang med gradvist at udvikle sit personlige sprog, hvoraf den repeterende brudte treklang er blevet en af hans mest iørefaldende signaturer. Grunden til Glass' verdensberømmelse blev lagt af operaen "Einstein on the Beach" (1976), skabt i samarbejde med iscenesætteren Robert Wilson.
(*1937) komponist, musiker
profil Terry Riley Riley blev via La Monte Youngs og John Cages vidtrækkende eksperimenter inspireret til at arbejde med båndsløjfer (loops), og feedback (én båndmaskine afspiller mens en anden båndmaskine samtidig indspiller således at lag på lag af ekko hober sig op, som i fx ”Mescalin Mix” (1960)). Kombinationen af lange droner og lag af ekko blev i 1964 til værket ”in C", minimalmusikkens første klassiker og måske et af de enkeltværker der til alle tider har haft mest vidtrækkende påvirkningskraft.
(*1935) komponist
profil Erik Satie Fransk komponist ...
(1866-1925) komponist
profil Claude Debussy Debussy udviklede en helt personlig kompositionsstil med særlig følsomhed overfor klang og harmonik, hvor akkorderne står uformidlede ved siden af hinanden. Der er dissonanser, der ikke opløses, tertsløse akkorder, der udlader spændingen i ledetonen, og klange, der løber parallelt, hvilket var en radikal anderledes tænkning end den funktionsharmoniske skole som han også selv oprindelig var opdraget i. Hovedværker er bl.a. orkesterværket La Mer samt Suite Bergamasque (pn) og Pour le piano (pn).
(1862-1918) komponist