2 results
Hans Abrahamsen
Abrahamsens kompositoriske vokabular havde oprindelig æstetisk rod i en enkel og let opfattelig musik, men en ny konstruktiv og kompleks ekspressionisme manifesterede sig hurtigt i de efterfølgende år. Det flertydige og sammensatte hvor elementer bevæger sig i flere retninger på én gang, eller omvendt… pludselig standser op… er blevet et varemærke. Abrahamsens musik synes i helt særlig grad at have en forankring i tidligere tiders musik, hvilket til dels giver sig udtryk i konkret citat-brug, men især i musikkens samlede gestalt som sådan.
Klaus Ib Jørgensen
Kontrasterne stråler ud fra Klaus Ib Jørgensens musik, og en vital energi frisættes i friktionen og møderne mellem de udtryksmæssige modpoler - mellem hektisk fortætning og åndeløs suspension, mellem uhåndgribelig flygtighed og pågående nærvær, mellem klangens lyseste lys og sorteste mørke, mellem sart og voldsomt, højt og dybt.