Søg: minimalisme | SEISMOGRAF

7 results

Résultats

profil Simon Christensen Hvis Simon Christensens musik skal 'handle' om noget, kunne det være puls – og skønhed.
(*1971) komponist
Arvo Pärt Pärt har siden 70erne arbejdet i en minimalistisk stil som indbefatter en egen opfundet teknik kaldet tintinnabuli. Hans musik er især inspireret af Gregoriansk sang.
(*1935) komponist
Steve Reich Reich stifter på et tidligt tidspunkt bekendtskab med Terry Rileys epokegørende værk ”in C”, og bliver straks inspreret af mulighederne i båndsløjfer (loops), samt hvordan bevidstheden opfatter og reagerer på en ubrudt, fortløbende musikalsk, men monoton proces som fx i "It’s Gonna Rain" (1965) og "Come Out" (1966). Han begynder at arbejde med musikere og udvider sit vokabular betragteligt både klangligt og harmonisk som i fx hovedværket "Music for 18 Musicians" (1976). I værket "Proverb" (1994) benytter han sig tillige af teknikker fra middelalderen som fx kanon og augmentation. Reich har haft enorm indflydelse på yngre komponister inden for mange forskellige genrer.
(*1936) komponist, musiker
Henryk Gorecki Goreckis lydmateriale bygger på helt enkle, abstrakte gentagelsesmønstre og spejlinger, og han har lagt grunden til en særlig polsk tradition for minimalisme som ofte rummer en indtagende naivitet og en enkel, skrøbelig skønhed. Han har også komponeret meditative værker af religiøs karakter, ofte for uakkompagneret kor. Gorecki er blevet sammenlignet med den estiske komponist Arvo Pärt, men ligheden stikker ikke dybt, hverken æstetisk eller åndeligt, og hos Gorecki er et umiskendeligt slavisk tonefald vedvarende.
(*1933)
profil Terry Riley Riley blev via La Monte Youngs og John Cages vidtrækkende eksperimenter inspireret til at arbejde med båndsløjfer (loops), og feedback (én båndmaskine afspiller mens en anden båndmaskine samtidig indspiller således at lag på lag af ekko hober sig op, som i fx ”Mescalin Mix” (1960)). Kombinationen af lange droner og lag af ekko blev i 1964 til værket ”in C", minimalmusikkens første klassiker og måske et af de enkeltværker der til alle tider har haft mest vidtrækkende påvirkningskraft.
(*1935) komponist
profil Phillip Glass For Glass blev mødet med Steve Reichs musik fra slutningen af 60'erne et afgørende vendepunkt, og han dannede (ligesom Reich) sit eget band. Han gik herefter metodisk, næsten etude-agtigt nøgternt igang med gradvist at udvikle sit personlige sprog, hvoraf den repeterende brudte treklang er blevet en af hans mest iørefaldende signaturer. Grunden til Glass' verdensberømmelse blev lagt af operaen "Einstein on the Beach" (1976), skabt i samarbejde med iscenesætteren Robert Wilson.
(*1937) komponist, musiker
John Adams Adams er den fjerde musketér blandt minimalisterne, men bestemt ikke den mindste af de fire. Ca. 10 år yngre end Riley, Reich og Glass og med et vidensmæssigt mere velfunderet afsæt i den klassiske musik, udvikler han et minimalistisk tonesprog der er gestisk blødere… - og harmonisk og instrumentalt mere nuanceret end hidtil hørt. En særlig frugtbar tid sidst i 70’erne forløste bl.a. værker som “Shaker Loops” for stryge-septet (1978), “Common Tones in Simple Time” (1979) og “Harmonium” (1980).
(*1947) komponist