kritik

Ruders glat og galant

Af
18. Februar 2010
Poul Ruders Concertos

Ruders stilpluralistiske Violin Concerto No. 1 (1981) er egentlig et hovedværk i det 20. århundredes danske partiturmusik, men der er i min optik indtrådt en uforudset historisk hændelse som Ruders (og alle andre stilpluralister) næppe i 80'erne kunne have forudset. Tidlig musik har siden midt-90’erne gennemgået en revolution ang. opførelsespraksis, hvilket betyder at Århus Symfoniorkester ikke længere meningsfuldt kan citere Vivaldi ved at spille nogle akkorder indsat af den nulevende komponist. Vi er de seneste år blevet forvænt med barok-instrumenter og kammerakustisk nærhed i optagelserne a la Il Giardino Armonico og Venice Baroque Orchestra. (Er dette mon stilpluralismens endeligt?) Når dette er sagt, er det dog fint at høre denne nye indspilning, som vistnok er den bedste til dato.

Ellers på cd'en - en dreven Ruders har skrevet et værk på bestilling kaldet 'Purcell Variationer' (1994-95). Det er meget muligt at stykket passer godt til promenadekoncerten i London, men jeg ved ikke hvad jeg skal bruge musikken til. Det er glat og galant og minder mig mere om Rimsky-Korsakov og musical-stil end om fantastiske Purcell. Jeg savner simpelthen musikalsk substans i kompositionen. Og det samme gælder kort sagt om værket Monodrama (1988). For mange passager i tomgang og for mange klicheer.