Til de der ikke kender Bergen festspillene, hvordan vil du kort karakterisere dens særpræg i forhold til andre festivaler? 
Beyer: Festspillene er stor og med 232 produktioner i 2013 større end de fleste festivaler, som har fokus på musik, teater, dans med mere. Det interessante for mig ved at arbejde med denne festival er, at den både er bred og smal, båret af stolte traditioner og samtidig vildt eksperimenterende. En undersøgelse fra 2008 viser, at 86% af Norges befolkning kender Festspillene, og en undersøgelse fra 2010 viser, at 97% af befolkningen i Bergen/Hordaland kender festivalen. Arkivet for Festspillene i Bergen er netop blevet optaget i det nyoprettede og eksklusive register «Norges Dokumentarv». 

Vi taler med andre ord om en festival, som i nordmændenes egen selvforståelse har betydet noget for Norge som nation. Hele byen er i undtagelsestilstand i 15 dage, og du er nødt til at være her, hvis du vil opleve det nye fødes og det gamle tolket af verdens bedste udøvere. Med et generøst budget og en række fantastiske støttespillere, kan vi gennemføre omfattende og komplicerede projekter, som andre ikke har administrative og økonomiske muskler til at realisere. Hvis du f.eks. samler alle vores ny musikaktiviteter i år, vil du se, at der er tale om ikke så få produktioner, faktisk en hel festival i festivalen.

Hvad ser du frem til som festivalens højdepunkter? 
Beyer: Jeg synes, at alle vores produktioner er interessante. Mens jeg skriver disse linjer (tirsdag den 21. red.), lyder en flot musik fra Festpladsen, hvor Phase7 prøver på den spektakulære event i morgen aften, hvor nye electronica beats, 300 syngende børn og unge, lurspillere og 35 lysende helikoptere svæver over byen. Før dette har vi haft premiere i Grieghallen på operaen Marco Polo af Tan Dun, som bliver en billedstorm og vokal og musikalsk eksotisme og ekvilibrisme. Det nyskabende sker ikke mindst på teaterområdet, og der har vi bl.a. verdenspremiere på Coelacanth af Alan Lucien Øyen. Det er en fem timer lang forestilling, som på alle måder er stort tænkt. Listen er lang over produktioner, jeg gerne vil nævne, måske det er bedre at invitere læserne inden for på www.fib.no – så kan de selv gå på opdagelse i vores tre indgange til programmet: Fornøjelser, forbindelser og forstyrrelser.

Hvad er årets kunstneriske sats? 
Beyer: Festspillene har tradition for at satse på unge talenter. Det er på denne festival, at Leif Ove Andsnes, Vilde Frang, Christian Ihle Hadland har fået deres kunstneriske kickstart. Vi har en nordisk solistkonkurrence for unge talenter, og vi har fokus på talentudvikling i bredeste forstand. Bergen er en ung by, en tiendedel af befolkningen er studerende på universitetet. Det er vildt spændende at tænke nye projekter med dem. Fremtidens publikum vil vi gerne nå, derfor har vi et omfattende børn- og ungeprogram. Vi har et stort, loyalt kernepublikum, som forventer klassisk musik i verdensklasse, og dette publikumssegment skal vi ikke skuffe. Festivalen er såkaldt ”knudepunktsfestival”, dvs. vi skal være motor i hele regionen og gerne i hele landet i forhold til at dele ud af vores kompetencer og netværk, vi skal arbejde mangfoldigt, med publikumsudvikling og vise Bergen som ledende kulturby. Vi arbejder i festivalen med stor virkelyst og energi for at fastholde og udbygge denne position som ledende festival i Norden på musik- og teaterområdet.

Hvordan differentierer festivalen sig fra sidste års festspil? 
Beyer: Vi har gennemført en institutionel turn-around, og er flyttet til nye lokaler. Vi har en ny strategi, nyt visuel profil og grafisk design. Vi arbejder målrettet med nye former for markedsføring, inkludering og udnyttelse af ny teknologi. Når din ambition er at rebrande en så tung og betydningsfuld institution med 61 års historie, er du nødt til at tage nogle tydelige greb i forhold til form, indhold og formidling. Du kan ikke nøjes med at flytte en lille brik i et hjørne. Du skal ville chokere.

I hvilken retning ønsker du Bergen Festspillene bevæger sig i løbet af de næste fem år?  
Beyer: Den 61-årige dame skal blive endnu mere ungdommelig, farlig og uforudsigelig.

På billede er Annar Follesø, taget af fotografen: Dag Thorenfeldt

© Tom Ingvardsen

»I listen to music at all hours of the day when I’m at home – surrounded by family – or when I’m working and travelling. My playlist changes every day. It reflects my state of mind here and now, and the ideas, memories, joys and sorrows that currently occupy me. The last piece, Salve Regina, was only added late this evening, after I experienced Poulenc’s magnificent opera Dialogues des Carmélites at the Royal Danish Opera.«

Louise Beck is a scenographer, stage director and artistic director of OPE-N – and from the 2027 season, artistic director of Copenhagen Opera Festival. For nearly three decades, she has developed opera as a living and contemporary art form at the intersection of the established opera field and the independent music-theatre scene. She has created a number of critically acclaimed and award-nominated works, including Den Sidste Olie and LOL – Laughing Out Lonely, and, together with Niels Rønsholdt, stands behind the opera trilogy Den Stærkes Ret – Den Svages Pligt, whose second part will be presented at the University Library of Copenhagen during the 2026 festival.

© PR

»Music is my daily nourishment, helping me become a better person. It's a formula of emotions, full of energy, that gives me the courage to always have hope.«

Nilza Costa is a Brazilian singer and songwriter from Salvador de Bahia and now living in Ferrara, Italy, whose heart beats with the ancestral rhythms of Africa, rhythms she channels through her voice into a singular and deeply original artistic language. Her new album Cantigas – released in February 2026 on Brutture Moderne Records – is inspired by and dedicated to the Cantigas, or Orin, the sacred songs passed down through African languages, in this album Yoruba, Kimbundu and also Brazilian Portuguese. Nilza Costa’s voice has long given life to the revolution of a people who, through music and spirituality, have reclaimed their path toward emancipation. Her songs tell the stories of men and women torn from their homeland — narratives filled with both melancholy and hope.

Throughout her career, Nilza has collaborated with renowned artists such as Roy Paci, Etnia Supersantos, and Senegalese musician Elhadj Demba S. Gueye. With her current band, she has performed on numerous international stages (Austria, Germany, Croatia, Hungary, Bulgaria, Romania, the Netherlands, Luxembourg, Poland, Belgium, Slovenia, and more) and has appeared at major festivals across Italy.

Louise Beck
Louise Beck

When Louise Beck presented her first opera at Copenhagen Opera Festival in 2022, the audience was asked to bring ski wear and thermal suits. Den Sidste Olie (The Last Oil), about the colonisation of Greenland and the exploitation of nature, unfolded on the ice at Østerbro Skøjtehal. It marked the beginning of a fruitful collaboration on newly written works that expand the frames and spaces of opera. Now that collaboration enters a new phase: from 1 September, Louise Beck will become the festival’s new artistic director.

»Music for me is peace.« 

Iris Gold is a Danish singer. She was born in London but raised in Christiania. She made her recording debut in 2015 with the single »Goldmine« and has since released a number of singles. Her debut album Planet Cool was released in 2019. She has just released the album Sugar on My Lips.

© PR

»Resonance – music is for me an indispensable inspiring resonance. In music, the big emotions fall into place, and the small ones bubble up. My grandfather introduced me to opera as a child – so loudly that my heart jumped in my ears, and I fell head over heels and deeply in love with these grand and dramatic compositions. Through it, I was introduced to the big emotions in the world – in music there was room for them in a way that I had not experienced anywhere else before.«

Astrid Kruse Jensen (b. 1975) is a Danish visual artist living in Copenhagen. Throughout her artistic career, she has been preoccupied with photography and its relationship to memory. With her poetic shifts of reality, she explores the borderland between the apparent and the hidden, between the real and the imaginary, between past and present. She has exhibited widely both in Denmark and internationally, with exhibitions in galleries and museums – from solo to group exhibitions in Slovenia, Lithuania, Poland, Sweden, Iceland, Finland, France, Belgium, the Netherlands, Germany, Spain, Italy, India, China, Korea, Ghana, Canada, the USA and the UK. In Denmark, her works have been exhibited at, among others, the Brundlund Castle Art Museum, Esbjerg Art Museum, Heerup Museum, Rønnebæksholm, Brandts, Aros, Kunsten, Skagen Museum, Willumsen Museum, Sorø Art Museum, Odsherred Art Museum and Johannes Larsen Museum. Astrid Kruse Jensen is represented by Martin Asbæk Gallery in Copenhagen and Wetterling Gallery in Stockholm & Gothenburg.