Til de der ikke kender Bergen festspillene, hvordan vil du kort karakterisere dens særpræg i forhold til andre festivaler? 
Beyer: Festspillene er stor og med 232 produktioner i 2013 større end de fleste festivaler, som har fokus på musik, teater, dans med mere. Det interessante for mig ved at arbejde med denne festival er, at den både er bred og smal, båret af stolte traditioner og samtidig vildt eksperimenterende. En undersøgelse fra 2008 viser, at 86% af Norges befolkning kender Festspillene, og en undersøgelse fra 2010 viser, at 97% af befolkningen i Bergen/Hordaland kender festivalen. Arkivet for Festspillene i Bergen er netop blevet optaget i det nyoprettede og eksklusive register «Norges Dokumentarv». 

Vi taler med andre ord om en festival, som i nordmændenes egen selvforståelse har betydet noget for Norge som nation. Hele byen er i undtagelsestilstand i 15 dage, og du er nødt til at være her, hvis du vil opleve det nye fødes og det gamle tolket af verdens bedste udøvere. Med et generøst budget og en række fantastiske støttespillere, kan vi gennemføre omfattende og komplicerede projekter, som andre ikke har administrative og økonomiske muskler til at realisere. Hvis du f.eks. samler alle vores ny musikaktiviteter i år, vil du se, at der er tale om ikke så få produktioner, faktisk en hel festival i festivalen.

Hvad ser du frem til som festivalens højdepunkter? 
Beyer: Jeg synes, at alle vores produktioner er interessante. Mens jeg skriver disse linjer (tirsdag den 21. red.), lyder en flot musik fra Festpladsen, hvor Phase7 prøver på den spektakulære event i morgen aften, hvor nye electronica beats, 300 syngende børn og unge, lurspillere og 35 lysende helikoptere svæver over byen. Før dette har vi haft premiere i Grieghallen på operaen Marco Polo af Tan Dun, som bliver en billedstorm og vokal og musikalsk eksotisme og ekvilibrisme. Det nyskabende sker ikke mindst på teaterområdet, og der har vi bl.a. verdenspremiere på Coelacanth af Alan Lucien Øyen. Det er en fem timer lang forestilling, som på alle måder er stort tænkt. Listen er lang over produktioner, jeg gerne vil nævne, måske det er bedre at invitere læserne inden for på www.fib.no – så kan de selv gå på opdagelse i vores tre indgange til programmet: Fornøjelser, forbindelser og forstyrrelser.

Hvad er årets kunstneriske sats? 
Beyer: Festspillene har tradition for at satse på unge talenter. Det er på denne festival, at Leif Ove Andsnes, Vilde Frang, Christian Ihle Hadland har fået deres kunstneriske kickstart. Vi har en nordisk solistkonkurrence for unge talenter, og vi har fokus på talentudvikling i bredeste forstand. Bergen er en ung by, en tiendedel af befolkningen er studerende på universitetet. Det er vildt spændende at tænke nye projekter med dem. Fremtidens publikum vil vi gerne nå, derfor har vi et omfattende børn- og ungeprogram. Vi har et stort, loyalt kernepublikum, som forventer klassisk musik i verdensklasse, og dette publikumssegment skal vi ikke skuffe. Festivalen er såkaldt ”knudepunktsfestival”, dvs. vi skal være motor i hele regionen og gerne i hele landet i forhold til at dele ud af vores kompetencer og netværk, vi skal arbejde mangfoldigt, med publikumsudvikling og vise Bergen som ledende kulturby. Vi arbejder i festivalen med stor virkelyst og energi for at fastholde og udbygge denne position som ledende festival i Norden på musik- og teaterområdet.

Hvordan differentierer festivalen sig fra sidste års festspil? 
Beyer: Vi har gennemført en institutionel turn-around, og er flyttet til nye lokaler. Vi har en ny strategi, nyt visuel profil og grafisk design. Vi arbejder målrettet med nye former for markedsføring, inkludering og udnyttelse af ny teknologi. Når din ambition er at rebrande en så tung og betydningsfuld institution med 61 års historie, er du nødt til at tage nogle tydelige greb i forhold til form, indhold og formidling. Du kan ikke nøjes med at flytte en lille brik i et hjørne. Du skal ville chokere.

I hvilken retning ønsker du Bergen Festspillene bevæger sig i løbet af de næste fem år?  
Beyer: Den 61-årige dame skal blive endnu mere ungdommelig, farlig og uforudsigelig.

På billede er Annar Follesø, taget af fotografen: Dag Thorenfeldt

in brieflive
07.04

PowerPoint Against the Dark

Laurie Anderson with Sexmob: »Republic of Love«
© Ebru Yildiz
© Ebru Yildiz

With her characteristic curiosity, Laurie Anderson opened Sunday’s concert in DR’s concert hall with a political statement and the remark, »Thank you for your attention to this matter.« The theme of the evening was a heavy political climate, to which Anderson – like a professor emerita of the avant-garde – offered a musical framing narrative of music, slideshow, and quotes from thinkers and artists who, each in their own way, nuance an increasingly dark world. A framework in which every piece of music had a clear purpose: to evaporate any residue of convention.

Slide by slide, the audience was guided through curious glimpses of the totalitarian and the conventional. The long list of words deleted from government documents by the Trump administration, for instance, served as an introduction to »Language Is a Virus«, inspired by writer William Burroughs, who also appeared on the screen behind Anderson and the band Sexmob. So did Lou Reed, Anderson’s late husband. Dressed in a glittering jacket that, like a kind of magical Kraftwerk, triggered sounds of drums, foghorns, and cash registers, Anderson shared the couple’s three life lessons while playfully dancing and narrating.

I don’t think I’ve ever attended a concert where the entire production team – both on and off stage – was credited with rolling end titles. Yet it felt like a completely natural conclusion to Anderson’s slightly dry and remarkably hopeful PowerPoint concert. A performance that, as a delightfully deconstructive reminder, united the experimental and the concrete in a hands-on first aid kit against tyranny and oppression.

© Peter Gannushkin

»Music for me is a world full of sound that you can explore, juggle with, systematize, be inspired by and form a starting point for meetings between people across cultures and generations.«  

Håkon Berre (b. 1980) has made his mark as a central figure on the Danish improvised music scene. His practice is characterized by an expanded approach to percussion, where both traditional instruments and everyday objects – such as doorbells, tin plates, chains and kitchen utensils – are included in a nuanced and often unpredictable sonic expression. He has performed at clubs and festivals internationally and collaborated with a wide range of notable musicians, including Peter Brötzmann, Phil Minton, Axel Dörner, John Tchicai, Jamie Branch and Otomo Yoshihide. Berre contributes to an extensive discography with more than 40 releases, many of which on the artist-run label Barefoot Records, which he co-founded. He has also composed and arranged music for theatre and exhibitions, and worked on interactive sound installations shown in museums in Denmark and Germany. He is active in a number of ensembles and collaborations, including Ytterlandet, TEETH, VÍÍK and Mirror Matter, as well as in various duo and quartet constellations.

© Niklas Ottander

»Music is a deep, but not serious, spiritual practice, in which creator, collaborator, and consumer alike are their own personal pope.«

James Black (b. 1990) is a composer, performer, and artistic director of Klang Festival – Copenhagen Experimental Music. Originally from Bristol, England, they moved to Copenhagen in 2013. Black's works have attracted a large amount of attention both nationally and internationally for their signature combination of artistic courage and vulnerability, described by the Danish Arts Council as »a universe of real madness where everything goes«. Their work is a deep and personal exploration of topics such as religion, loss, and queer identity, that is unafraid to be stupid or serious in any direction.

© Christian Klintholm

»Music is just something for me.«

Christian Juncker is a Danish musician and songwriter who has released a number of Danish-language albums. He debuted in 1995 with the band Bloom. Together with his friend Jakob Groth Bastiansen, he formed the duo Juncker in 2002. He is also behind the Christmas carol »Luk julefreden ind« from 2024.

© Guy Wasserman

»Music, for me, reveals the emptiness of boundaries and definitions – in consciousness, in space, and in music itself.«

Idan Elmalem is an oud player and composer working across world and popular music, now presenting his debut instrumental EP and live performance project. Following years of collaboration within the Israeli music scene, he turns toward a more personal and intimate musical voice, blending traditional oud with a contemporary sensibility. Influenced by his studies with master Nissim Dakwar, Elmalem’s music explores the space between tradition and innovation. His debut EP, Time, features three live-recorded pieces that move between past, present, and future, combining classical Arabic and Persian elements with jazz, minimalism, and cinematic sound. Based in Tel Aviv, Elmalem draws on his Moroccan-Danish heritage in his work. He is a graduate of the Jerusalem Academy of Music and Dance and is currently pursuing a Master’s degree in Ethnomusicology at the University of Haifa, alongside his work as a player and composer.