© Seismograf
artikel

1966-76: Da Aarhus blev metropol for ny musik i Danmark

Af
3. Oktober 2016
Aarhus Unge Tonekunstnere i tiden 1966-76

This article is also available in English.

I 1960’ernes anden halvdel skete der en decentralisering af det danske ny musik-miljø, som blev af skelsættende betydning i årtier fremover. Det skete ikke ved tilfældigheder, men ved en række engagerede personers målbevidste arbejde. I 1963 var den tidligere programsekretær i Danmarks Radio Tage Nielsen blevet ansat som direktør for Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) i Aarhus, og han havde en ganske anden indstilling til den ny musik og dens placering i forhold til konservatorieundervisningen end ledelsen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) i København. I 1966 havde den 33-årige Per Nørgård for anden gang grebet til pennen for at kritisere DKDM for »Konservatorie-Konservatisme«, og da Nørgård i 1965 havde opsagt sin stilling ved DKDM i protest mod den herskende holdning, blev han tilbudt en stilling ved Det Jyske Musikkonservatorium og flyttede dermed hele sin kompositionsklasse til Aarhus. Der var nu pludselig ni komponister omkring det aarhusianske konservatorium, nemlig foruden de tre på lærersiden – Tage Nielsen, Bent Lorentzen og Per Nørgård – eleverne Jens Wilhelm Pedersen (alias Fuzzy), Erik Norby, Gunner Møller Pedersen, Ingolf Gabold, Karl Aage Rasmussen og Ole Buck. Svend Nielsen, som studerede teori i København, deltog også i timerne, og senere kom også Timme Ørvad til. I København var der ikke længere nogen lærestol i komposition og ingen elever.

I København var der ikke længere nogen lærestol i komposition og ingen elever.

Tilstedeværelsen af Per Nørgårds kompositionsklasse og Aarhus-konservatoriets åbne og udadvendte atmosfære satte gang i en lang række aktiviteter, som gjorde den ny musik synlig og hørbar i det voksende aarhusianske musikliv generelt. På konservatoriet var flere lærere engagerede i ny musik, ikke mindst pianisten Bengt Johnsson, som motiverede sine elever til at spille det nye og afholdt kurser med bl.a. den berømte avantgardefortolker og pianist Aloys Kontarsky, der præsenterede Stockhausens klaverstykker. Man var ivrig efter at engagere gæstelærere. Blandt danske komponister kan nævnes Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mogens Winkel Holm, Poul Rovsing Olsen og Gunnar Berg. Og desuden hentede man store udenlandske navne som Lutoslawski, Krenek, Kagel og Ligeti.

AUT bliver til
På foranledning af teoridocent Mogens Helmer Petersen oprettedes i 1966 en pendant til københavnske DUT (Det Unge Tonekunstnerselskab, stiftet i 1920, red.), Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT), som fra begyndelsen havde en bred opbakning af nysgerrige også fra universitetsmiljøet. Et blik på aktiviteterne i foreningens første sæson antyder et højt aktivitetsniveau: Programmet omfattede ikke bare koncerter med ny Aarhus-musik af Karl Aage Rasmussen, Ole Buck, Bent Lorentzen, Tom Prehn og Tage Nielsen med flere, men også med anden ny dansk musik, fx blev Ib Nørholms 3. strygekvartet, Fra mit grønne Herbarium, opført her, inden den var et år gammel. Desuden afholdtes koncerter med markante udenlandske værker såsom Boulez’ Le marteau sans maître samt ikke mindst en mindeværdig koncert med pianisten Elisabeth Klein, der på én aften – foruden at spille dansk ny-enkelhed (Henning Christiansens Modeller, Ib Nørholms Strofer og Marker og Per Nørgårds Fragment I-IV) – opførte Boulez’ frygtindgydende 2. klaversonate samt dodekafon klavermusik fra Israel.

Af andre mindeværdige aftener fra den første tid husker jeg specielt en koncert, hvor Arne Dich spillede John Cages Sonatas & Interludes for præpareret klaver, mens vi lå på madrasser på gulvet i konservatoriets lille sal og kiggede op i loftet. Fotografen Poul Ib Henriksen havde lavet to lysbilledserier med billeder fra et gadekryds i Aarhus, som samtidig blev projiceret op på væggen, mens klaverlyden blev sendt ud i stereohøjtalere.

Per Nørgård var i 1960'erne en aktiv debattør i Dansk Musik Tidsskrift.

British Composers’ Festival
Det er betegnende for Aarhus’ nye status som centrum for ny musik at Wilhelm Hansens Musikforlag i oktober 1970 lod en stor promotion-festival for ny britisk musik foregå på DJM med aarhusianske medvirkende. Pianisten Erik Kaltoft spillede Roger Smalleys Piano Pieces I-V, Paul Coopers Cycles samt klavermusik af Alexander Goehr, mens Da Camera-koret under min ledelse opførte korværker af Peter Maxwell Davies, John Tavener, Richard Rodney Bennet, Thea Musgrave og Alexander Goehr.

Elektronisk musik
Elektronisk musik havde siden 50’erne spillet en stadig større rolle i udlandet, men i det store og hele var de danske komponister endnu ikke tændt på mulighederne. 1966 foranstaltede Bent Lorentzen dog et kursus i elektrofoni for danske komponister som et samarbejde mellem DJM og Aarhus Teknikum, og deltagerne var Per Nørgård og kredsen af elever og lærere omkring ham i Aarhus. Bent Lorentzen udgav senere grammofonpladen Elektronmusikkens materialer og æstetik (1968) med tilhørende lærebogsstof om emnet, som det tog sig ud omkring 1970.

Intet mindre end verdens første multiprogrammerbare synthesizer (den såkaldte EEG-synthesizer) blev udviklet her.

Den voksende interesse for elektroakustik førte endelig i 1970 til at der ved Musikvidenskabeligt Institut på Aarhus Universitet indrettedes en Afdeling for Musikalsk Akustik med Finn Egeland Hansen som leder, og hvor der både blev produceret kompositioner og bedrevet forskning. Bl.a. blev intet mindre end verdens første multiprogrammerbare synthesizer (den såkaldte EEG-synthesizer) udviklet her. Et monsterapparat, der fyldte et helt auditorium og derfor ikke fik nogen særlig praktisk betydning.

Musikernes afgørende betydning
Af helt afgørende betydning var tilstedeværelsen af en lang række musikere omkring DJM, som brændte for ny musik, og som opførte, uropførte og ikke mindst foranledigede kompositionen af utallige nye værker. I klaverets afdeling var de mest fremtrædende pianisterne Erik Kaltoft og Frode Stengaard med et svimlende antal halsbrækkende præstationer, både hver for sig og som duo, bl.a. med Messiaens Visions de l’Amen, Ligetis Monument, Selbstportrait und Bewegung samt Boulez’ Structures og et antal andre avantgardeværker for to klaverer. Kaltoft alene spillede bl.a. Messiaens kæmpeværker Vingt regards sur l’enfant-Jésus og Catalogue d’oiseaux. Guitarens suveræne mester var Erling Møldrup, som har fremført stort set alt, hvad der er skrevet af ny musik for instrumentet, foruden at han har dokumenteret musikken med talrige indspilninger på plade og cd. Blandt sangerne markerede især Bodil Gümoes sig med opførelse af nye vokalværker. I en årrække udgjorde hun sammen med Erling Møldrup og slagtøjsspilleren Einar Nielsen ensemblet Trio Celeste. Einar Nielsen gjorde i det hele taget en kolossal indsats for ny musik som leder af slagtøjsfaggruppen, der under hans dynamiske ledelse ekspanderede voldsomt.

Den vigtigste figur i dette aarhusianske ny musik-boom var komponisten Karl Aage Rasmussen, der med sin viden og sit overblik stod bag talrige projekter. I 1975 dannede han med deltagelse af aarhusianske musikere kammerensemblet The Elsinore Players efter forbillede af Maxwell Davies’ londonensemble. Ensemblet bestod af fløjte, klarinet, violin, cello, klaver, guitar og slagtøj og havde Karl Aage som dirigent. Ensemblet bestilte og uropførte talrige værker af danske komponister i de næste ca. ti år, hvor Karl Aage Rasmussen slog sit navn fast som den ny musiks organisator i Danmark. Endelig var der Det Jyske Musikkonservatoriums Kammerkor, der med mig som dirigent opførte korværker af Svend Nielsen, Per Nørgård og svenske avantgardekomponister.

Nørgård-koncerten i Markuskirken
Som afslutning på denne artikel om Aarhus som førende ny musik-by skal omtales en højst mindeværdig koncert, som fandt sted i Skt. Markus Kirke den 13. december 1976, en koncert som havde nærmest kultagtig karakter, udelukkende med værker af Per Nørgård. Billedkunstneren Morten Skovmand havde lavet et stort relief med titlen Den gyldne Skærm med reference til Per Nørgårds værk Rejse ind i den gyldne Skærm. Dette relief var sat op foran alteret som baggrund for hele begivenheden. Koncerten var arrangeret af Da Camera-koret, som under min ledelse uropførte Per Nørgårds Frostsalme for 16-stemmigt kor – formentlig det mest komplicerede korværk, der nogensinde er skrevet, bl.a. med et stort afsnit for fire firestemmige kor i fire forskellige tonearter og fire forskellige rytmer.

... formentlig det mest komplicerede korværk, der nogensinde er skrevet.

På programmet stod desuden Nova Genitura for renæssancegruppen Sub Rosa med sopranen Bodil Gümoes, blokfløjtespilleren Annette Frisholm, guitaristen Maria Kämmerling, violinisten Hans Stengaard, gambespilleren Göran Bergström, cembalisten Frode Bitsch og slagtøjsspilleren Einar Nielsen. I sig selv bemærkelsesværdigt at en renæssancegruppe spiller ny musik. Endvidere uropførte Erling Møldrup guitarværket Genkomster (1976), Ingelise Suppli Jespersen og Erik Kaltoft opførte Nocturner for sopran og klaver (1961), og Einar Nielsen spillede det stærkt dramatiske slagtøjsværk Waves (1969).

Komponisten var naturligvis selv til stede, og faktisk medvirkede – som det ses – en meget stor del af det aarhusianske musikmiljøs ny musik-forkæmpere ved denne koncert, hvor stemningen var næsten hymnisk.