Tyskland

Tysk indflydelse var længe et kontroversielt emme i danske ny-musikkredse, og længe var det god tone at mene, at ny dansk musik, hvor mangfoldig og udefinerbar, den end måtte være, i det mindste kunne kendes ved ikke at være tysk. Dette til trods for den aldrig fraværende inspiration fra tyske kunstnere. Det tyske i musikken var i de dage for det meste sat lig en stærk modernistisk position med Adornos ånd svævende over vandene. Det ændrede sig med tiden, og ikke mindst efter murens fald, hvor mange begyndte at få øje på de stærke tyske avantgardescener, herunder ikke mindst den ny lydkunst-scene i Berlin.

I dette Fokus foretager vi 4 nedslag i det aktuelle tyske kunstmusik miljø. De første to artikler peger på aktuelle institutionsdebatter. 35-årige Johannes Kreidler er tysk komponistmiljøs enfant terrible. Kreidler kritiserer institutionen for dens magt over komponistens kunstneriske frihed: Strygekvartetten er en hæmsko - og burde tage en 20 år lang ferie. Derimod er den digitale musiks indtog en kendsgerning, men institutionerne halter langt bag efter.

Søren Møller Sørensen responderer på dette indlæg ved at gøre status over de sidste års diskussioner om institutionskritik i de tyske musikmiljøer. Diskussionerne er levende og mange, og på en måde opløftende i sig selv. Desværre ser det værre ud med konklusionerne: "...ingen tager tyren ved hornene og søger nye veje for den systemkritik, der blev hjemløs, da marxismen blev sat af dagsordenen," skriver Sørensen. Heller ikke den yngre generations tiltag får det til at lysne: "Oprøret skyder sig selv i foden i alliancen med et filosofisk system, der svinger naturaliseringens vildmandskølle."

Henrik Friis’ artikel beskæftiger sig med den modernistiske objektiveringstendens, som José Ortega y Gasset satte på begreb som ’menneskets fordrivelse fra kunsten’. Friis trækker en tråd i tysk modernisme fra Mahler til Lachenmann og videre til Simon Steen-Andersen og argumenterer for, at vi her finder musik, der ikke længere vil være personligt udtryk eller budskab, og som finder sammenlignelige veje til en slags musikalsk objektivisme.


I dag er tysk kunstmusik også lydkunst, og et fokus på tysk samtidsmusik ville være utænkeligt uden denne dimension. Tyskfødte, men i dag i England bosiddende Kersten Glandien, skriver her om den Berlinske lydkunsts historie. Glandien tager afsæt i 1970erne, og fører os via diverse lokationer i Berlin gennem en historie, der omhandler lydkunstens vilkår både før og efter murens fald.

Artiklerne i dette Fokus er udløbere af et seminar Seismograf/DMT og Københavns Universitet afholdt under og i samarbejde med den københavnske Klang Festival i 2014. Seminar og artikler er støttet af Goethe-Institut, Danmark.

Fokusset er redigeret af Sanne Krogh Groth og Søren Møller Sørensen.
Grafikken er designet af Signe Lupnov.

Rigtig god fornøjelse!