Hør! Det gamle gasværk taler

Musik og bygninger hører sammen. Selvom lyd beskriver et immaterielt rum, har komponister ofte skrevet til bestemte bygningstyper – den gotiske katedral, den barokke kirke, paladsteatret – og ofte til specifikke bygninger. Her var musikken ikke bare teknisk tilpasset det akustiske rum, men bygningerne var ofte samtidige med musikken og lignede dem stilistisk.

Det er alpine fantasmagorier i Neuschwanstein, som Wagner fremkalder billeder af. Mens moderne komponister ynder rå bygninger, hvor atmosfæren af noget forladt-industrielt maksimerer oplevelsen.

Musik og bygninger hører sammen

Nor – Music for Real and Virtual Buildings er en koncertinstallation i Spanien 19B – et tidligere gasværk på havnen, som i mange år har fungeret som kunstnerværksteder. Her zigzagger vi frem og tilbage mellem rummene, hvor der sidder en musiker i hvert af dem – med høretelefoner og en mobil. Der er ingen visuel kontakt mellem de fem musikere. Musikken er nemlig styret af et softwaresystem, ‘Nor’, udviklet af Andreas Dzialocha, som man også ser slå med en bue på sin elbas ved trappen på første sal.

Lydens veje
Performerne er ikke elimineret, sådan som komponister som Conlon Nancarrow gennem tiden har drømt om. Tværtimod: Sam Andrea spiller på alskens habengut og puster balloner op og slipper dem løs på vej ned ad trappen. Lil Lacys sadcore-cello og stemme brager ud i de andre rum, Kaj Duncan David laver sarte tastelyde på et keyboard i et lille, mørkt rum med glødepærer, og Christian Windfeld ruller metalting på et bækken.

Lil Lacy bag sin »sadcore-cello« i et af rummene hos Spanien 19B. © William Kudahl

Lyden finder, som bekendt, altid sin vej

»Hold døren lukket for varmen«, siger en tavle på værkstedet. Men lyden finder, som bekendt, altid sin vej. Musikerne er her blot dens fødselshjælpere – de åbner dørene. De bærer høretelefoner og får ikke engang selv den bredspektrede oplevelse, som publikum gør.

John Cage – stilhedens musikalske arkitekt – var ikke bare ører, han var også øjne og talte til de abstrakte ekspressionister. I Spanien 19B er der farvesmæk for øjnene, gamle malerdåser, opstablede malerier og konkret, kreativt rod. I denne arkitektoniske setting danner vi vores egne lydlige forløb (inklusive skolyde og knirk på trappen, stoleskramlen); vi er medproducenter, udforskere af, hvordan lyd lyder hér. Mens vi prøver at sortere i de mange visuelle indtryk, som også søger vores sanser.

En kinesisk vandspringsskål
‘Nor’-performancen blev opført mandag og bliver det igen i aften, tirsdag, hver dag suppleret med et par solokoncerter med de medvirkende performere og et par ord fra Anders Ørbæk fra koncertforeningen Lydhør på en søndag. Den mest klare, cool undersøgelse – og aktivering – af havnehuset var Christian Windfelds performance for kinesisk vandspringsskål (Lykkebækken). Ingen brug af filtre eller elektronik, blot håndarbejde – intense berøringer af skålens to håndtag, som fik bølgeskvulp til at danne uventede resonanser.

Hvis ‘arkitektur er frossen musik’, som Goethe mente, viste Windfeld forstadiet

Hvis ‘arkitektur er frossen musik’, som Goethe mente, viste Windfeld forstadiet – en tilstand, lige inden noget flydende bliver til fast form. Med sit instrument (som en tilhører insisterede på at låne ham under en koncert i sidste uge) byggede han en let konstruktion med vandet, som sang, og med os, der fulgte den uforudsigelige vej, som vand går. Her stod de konkrete, abstrakte og akustiske rum linet op, side om side, mens den lille kinesiske skål og gasværket talte sammen.

‘Nor’-installationen vækkes til live igen i aften, tirsdag 4. september kl. 17-22. Mere info her.