Schnee und Verkehrslärm

Så er der nyt fra en af Danmarks mest hypede komponister gennem de seneste 30 år: Hans Abrahamsen. Værket Schnee gør, at det for første gang i lang tid igen giver mening at minde om, at Abrahamsen er ud af ny enkelhed-traditionen. Schnee kunne være superfed filmmusik til en post-Bergman-produktion (og det er ment som et kompliment)!

Selve CD-produktionen er imidlertid ikke o.k. Der er tydelig trafikstøj (eller airconditioning) med på optagelsen, som gør, at jeg hverken med hjerte eller hjerne lader mig fange ind. Lad mig bare få det ud med det samme. Det er simpelthen for galt at Winter & Winter, Stephan Schmidt og Thomas Sehringer ikke kan finde en koncertsal at optage musikken i, der kan imødekomme almindelige krav om stilhed. De er dumpet!

Jeg tror ikke et øjeblik på CD-projektet fra Winter & Winter

Eller lad mig sige det på en anden måde: Når Per Petterson i sin fremragende roman Ud at stjæle heste på side 11 skriver: »Hele livet har jeg længtes efter at være alene på et sted som dette. Selv når det har været bedst, og det har ikke været sjældent. Så meget kan jeg sige. At det ikke har været sjældent. Jeg har været heldig. Men selv da, for eksempel midt i et favntag, når nogen hviskede ord i mit øre, jeg gerne ville høre, kunne jeg pludselig længes efter et sted, hvor der bare var helt stille. Der kunne gå år, uden at jeg tænkte på det, men det betyder ikke, at jeg ikke længtes dertil. Og nu er jeg her, og det er næsten helt, som jeg havde forestillet mig« – hvorefter der falder en masse sne og dagene herefter i romanen handler om helt praktiske gøremål som at skovle sneen og lignende – så tror jeg på ham, den gode Per Petterson. Jeg er med ham, skutter mig ned i lænestolen under en plaid.

Men når jeg sætter Abrahamsens Schnee på og som udgangspunkt får en fornemmelse af, at intimitet og kammerspil er centralt for lytteoplevelsen, hvorfor pokker skal jeg så høre på al den baggrundsstøj. Jeg tror ikke et øjeblik på CD-projektet fra Winter & Winter.

Første del af tredje kanon i Hans Abrahamsens »Schnee«, indspillet af Ensemble Recherche. © Winter & Winter

Jeg skal indrømme, at jeg gerne vil erobres, når jeg hører nyt fra Abrahamsen. Han burde i min optik være i samme liga som Per Nørgård og Bent Sørensen, men er det alligevel ikke, fordi han aldrig har fået skrevet den fede musik, jeg bilder mig ind, at han ville kunne skrive. Hvis jeg var ham og bar rundt på sådan et stort talent, ville jeg opsøge al den kompositionsinspiration, jeg kunne få, så jeg kunne komme ud af starthullerne.

Schnee er et intenst, enkelt og besnærende værk. Små tableauer … meget maleriske og minimale … til tider asiatiske i deres udtryk. Jeg bliver som lytter holdt fint fast grundet eksemplarisk formfornemmelse. Men det er ikke stor musik. Personlig favorit er »Canon 3A«, men trafikstøjen på indspilningen gør, at dette track alligevel bliver for ligegyldigt og utroværdigt.

Musikernes performance, virtuositet og sound: 20/25 point.
Komponistens værk, substans, forløb og udtrykskraft: 32/50 point.
Producentens produktion, optagelse, mix og mastering: 15/25 point.

I alt 67/100 point.

Opdateret 3. maj 2020 med ny korrektur og nyt layout.