»I lærte os at knalde, men ikke at græde«
»Svirpende, rørende og, ja, sjovt minialbum med Det Unge Vokalensemble«
»Svirpende, rørende og, ja, sjovt minialbum med Det Unge Vokalensemble«
Mads Emil Dreyers debutalbum, »Disappearer«, er en mesterlig opvisning i ydmygt angreb. Bag musikkens lette, lokkende ydre gemmer sig et besættende mørke, som fortærer lytteren, næsten uden man opdager det.
Ved gentagne lyt begynder det hele alligevel at give mening. Sonnes køligt underspillede stemme er den lim, der binder hele lydbilledet sammen.
Der var ingen påtaget distance eller affekteret kølighed, kun ren, uforfalsket musikalsk vellyd.
Jeg var så medrevet, at jeg spontant hviskede for mig selv »fuck, det lyder godt«. Flere gange.
»All Life Long« peger i nye, endnu ikke helt udforskede retninger.
Der findes ganske få kræfter, der er så stærke som den insisterende gentagelse. Den tyske mediekritiker Tilman Baumgärtel har skrevet en poetisk, vidende og overraskende bog om loopet.
»En times smuk, stemningsfuld og original guitardrøm.«
Heaven, hell, love and country – life’s biggest mysteries were studied at the Polish festival Sacrum Profanum. And it ended well for two Danes.
Himmel, helvede, kærlighed og country – det var livets største mysterier, som blev gransket på den polske festival Sacrum Profanum. Og det endte godt for de to danskere.
Emotionally potent, and filled with pleasing, warm synth tones that recall 1970s German Kosmische Musik.
Følelsesmæssigt potent og fyldt med behagelige, varme synthtoner, der minder mig om 70'ernes tyske Kosmische Musik.