Frygt, lede og lyd i radioland
Annonce
Annonce
Annonce
Third Coast International Audio Festival – i folkemunde blot Third Coast – er en lille organisation på 5 mennesker med sæde i Chicago, der året rundt bl.a. producerer den ugentlige podcast, Re:sound, hvor de kuraterer og præsenterer radiofortællinger fra hele (den engelsktalende) verden. Derudover laver de lyttearrangementer, faciliterer konkurrencer og vedligeholder et kartotek over radioproducere, samt et kæmpe arkiv over lydfortællinger og foredrag med nøglepersoner inden for både traditionel radio og podcasts. Det bankende hjerte i Third Coast er dog deres stort anlagte konference, som siden 2001 har fundet sted hver andet år i Chicago.
Stammen der kommer kommer på Third Coast består af historiefortællere i et medielandskab, hvor alt skal gå hurtigt og være provokerende
Da Third Coast konferencen fandt sted første gang i 2001, var det fem uger efter 9/11. En af grundlæggerne af Third Coast, Julie Shapiro, som nu er executive producer hos podcastnetværket Radiotopia, beskrev konferencen dengang og nu som »the worst best time to come together« med en slet skjult reference til Charles Dickens. Det passer på mange måder godt med den stemning, der præger Third Coast, og som føltes særligt stærk i år. Her er man – i medgang og modgang – sammen med sin stamme eller sit folk (»your people«, en formulering, som mange deltagere selv bruger som begrundelse for at vende tilbage år efter år). Stammen der kommer kommer på Third Coast består af historiefortællere i et medielandskab, hvor alt skal gå hurtigt og være provokerende. Den består af journalister, som prioriterer empati over nyhedsværdi. Det er en stamme af dokumentarister, der søger efter udvikling frem for typecasting i deres kilder.
Third Coast har en særlig status i det amerikanske radiolandskab. Man får svært ved at finde en prominent radio- eller podcastproducent, som ikke har været forbi konferencen, enten som gæst eller som oplægsholder, og mange kommer tilbage år efter år. Third Coast har arbejdet hårdt med at finde og fremhæve de gode radiofortællinger længe før podcast blev en valuta i den kreative kapital.
Penge i podcasts
Fordi konferencen er et så centralt referencepunkt for den fortællende radio i USA, kan man også se den hastige udvikling, der har været blandt podcasts i de sidste år, blive afspejlet her. For to år siden summede alle kroge af snak om Serial, den ekstremt succesfulde true crime podcast, der bliver produceret af folkene bag This American Life (en mastodont i den fortællende radiotradition), som mange tilskriver en del af æren for, at podcast gik fra nicheformat til en pendant til den traditionelle radio.
I år giver det næsten ikke mening at snakke om et podcastboom længere. Podcast er kommet for at blive og i både kvalitet og rennome er de i USA helt oppe på siden af de traditionelle radiodokumentarer. For få år siden kunne man nok høre onde tunger antyde, at podcasts var underlødige i forhold til ‘traditionel radio‘ – som personlige blogs sammenlignet med trykte aviser. Den snak er nu ganske forstummet.
Et felt, hvor ingen rigtig er seje i omverdens øjne, men hvor alle er bevidst om hvem, der rykker i den lille verden, vi har gjort til vores
Første gang jeg var på Third Coast havde jeg følelsen af at være på sommerlejr for klassisk musik. Et felt, hvor ingen rigtig er seje i omverdens øjne, men hvor alle er bevidst om hvem, der rykker i den lille verden, vi har gjort til vores. Den følelse var også til stede i år – selvom deltagertallet er steget til over 700.
Iblandt det store deltagerantal findes en række organisationer, som først i løbet af de sidste to år er blevet involveret i at producere podcasts. De er der, fordi det er her man netværker sig til et job eller fisker efter nye medarbejdere blandt de mange håbefulde talenter. Det er altså en slags branchekonference, som er fyldt med mennesker, der har arbejdet gratis eller næsten gratis i årevis, fordi de brænder for lyd og storytelling. Men noget har ændret sig i løbet af de sidste to år; der er rent faktisk kommet penge i lyd!
Som en konsekvens af, at podcasts fylder mere og mere i mediebilledet både i USA og herhjemme, tales der på Third Coast mere om penge end før. Det er netop fordi mange i USA – langt fra alle, men dog en del – nu kan leve af at producere podcasts. Det er, som jeg ser det, en del af grunden til, at vi i Europa følger så meget med i, hvad der sker i USA. Det er her, de har knækket koden til at gøre en kommunikationsform rentabel, der ellers har emmet af public service som noget man gør næsten gratis pga. en forhøjet form for pligtfølelse. Sådan er det ikke nødvendigvis at lave radio og podcasts i USA længere, og i Europa kigger vi sultent efter den måde at få enten lyttere eller sponsorer til at betale for de gode radiofortællinger, vi så gerne vil lave.
Grafisk illustreret citat tegnet til Cathy Fitzgeralds oplæg.
En magisk brite
En stor af oplæggene på Third Coast i år var meget journalistisk orienterede og talte ind i en amerikansk kontekst; her var oplæg om at gøre demografiske statistikker interessante for lytteren, om at være en god redaktør og oplæg om at pitche til de store programmer eller podcastnetværk. Det var (næsten) alt sammen spændende. Mit radiohjerte begyndte dog at slå en del hurtigere, da den britiske radioproducer Cathy Fitzgerald holdt oplægget 'How to make your listener levitate & other magic trics'. Alene titlen vidner om, at det ikke var de journalistiske muskler, der blev flekset, og både i produktionsform og tanke skilte Fitzgerald sig en del ud fra de mange dygtige amerikanere. Det vigtige for Fitzgerald var at tage udgangspunkt i, hvad historierne får lytteren til at føle.
Lyd er som et flyvende tæppe, fortalte hun. En radiofortælling er en oplevelse, der kan transformere og transportere lytteren til et andet sted, end hvor han/hun startede med at være. Det er store mål, det medgiver hun selv, men det er værd at stræbe efter. Det kan man blandt andet opnå ved at medtage små signifikante detaljer fra stederne, personerne, deres handlinger. Hvordan fik situationen dig til at have det? Hvordan kan den genskabes i radiofortællingen?
Mit radiohjerte begyndte dog at slå en del hurtigere, da den britiske radioproducer Cathy Fitzgerald holdt oplægget 'How to make your listener levitate & other magic trics'
Et andet greb er ifølge Fitzgerald, at bevare mystikken. Som radioproducent får man tit at vide, at man skal passe på ikke at tabe sin lytter eller gøre det for svært at følge med. Det betyder – måske især i amerikanske lydproduktioner – at man som producent risikerer at gøre alt for meget for at sikre sig, at alle er med; man ridser op, minder om og holder lytterne i hånden. Her opfordrer Cathy Fitzgerald til at gå en anden vej: »We get so concerned with signposting and telling everything, that we forget that it’s really nice not to know what the hell is going on.« Hvis man kan få lytteren til at spekulere over, hvad der egentlig foregår, kan man tilføje et helt ekstra lag af lytterinvolvering.
Cathy Fitzgeralds oplæg havde en markant anden tone og stemning end noget andet jeg hørte på Third Coast i år. Måden hun anbringer sig selv i interviewsituationen og den meget bevidste brug af stemningsmættet lyd er ikke ulig den danske radioproducer Rikke Houd, men med sin helt egen stemning og sensibilitet. Cathy Fitzgerald producerer primært til BBC, og hendes produktioner kan høres her.
Prisuddelingen
Hvert år får Third Coast en jury til at lytte sig igennem hundredevis af indsendte radiodokumentarer til deres prestigefyldte konkurrence,The Richard H. Driehaus competition. Det munder ud i en prisuddeling, som i høj grad batter i det amerikanske radiomiljø; radioverdens oscaruddeling kaldes den ofte.
Prisuddelingen i sig selv var dog stille og rolig – kompetente radiomagere og dokumentarister klappede sig selv på ryggen. Men jeg vil fremhæve to ting; dels, at Third Coast i år for første gang nogensinde havde en kategori for dokumentarer på fremmedsprog (der blev vundet af danske Thomas Arent for radiodokumentaren ‘Doppeltgænger’, produceret for Third Ear. Og dels, at der blandt vinderne var et gennemgående tema, der på forskellige måder var centreret omkring stærke kvindehistorier – to af dem i form af intense samtaler mellem en datter og hendes mor.
Prisuddelingen batter i det amerikanske radiomiljø; radioverdens oscaruddeling kaldes den ofte
Førsteprisen gik til Radiotopia-podcasten The Heart for episoden ‘Mariya‘, hvor den pakistanske forfatter Mariya Karimjee konfronterer sin mor med den kvindelige omskæring, hun blev udsat for som barn. Det er et imponerende stykke radio – lyddesignet fylder ikke så meget som i andre produktioner fra The Heart, men stemmerne bag det dybt personlige narrativ bærer lytteren igennem den grumme fortælling.
De to faste producere bag The Heart er Kaitlin Prest og Mitra Kaboli, og de kvitterede for prisen med ordene »It’s just so great that a story about a woman and her vagina can win an award!«.
Andenprisen gik til 'A life sentence: Victims, offenders and my mom' af producer Samantha Broun, der handler om et voldsomt overfald på hendes mor og de juridiske konsekvenser, det endte med at få. Tredjepladsen gik til 'Why do I stay?', et afsnit fra det fine projekt Radio Rookies, hvor børn og unge får en mikrofon med hjem, optager deres liv og sammen med en producer redigerer en historie, der tager lytteren helt med ind i ungdomsværelset. 'Why do I stay?' er produceret af Rainy, og handler om hendes kamp for at komme ud af et voldeligt forhold.
Alle er værd at lytte til, og det er var påfaldende at opleve det sammenfald af emner og tematikker lige efter et valg, der retorisk og måske også politisk har budt på lidt af hvert for amerikanske kvinder.
Hele holdet som modtog priser på årets konference.
Hvad gør vi nu?
Dette års Third Coast konference fandt sted på et svært tidspunkt for mange amerikanere, og det påvirkede både stemningen og samtalerne. Men den var særdeles veltimet i forhold til at minde deltagerne om, at vores job som radioproducenter er at dokumentere verden i al dens omskiftelighed.
Radio handler om mennesker og menneskers liv – i de bedste, så vel som i de værste tider
Lørdag formiddag holdt tre prominente politiske journalister en paneldebat om det amerikanske præsidentvalg og mediernes rolle i processen. Frustrationen var stor, og det samme var en slags skyldfølelse over ikke at have kunne aflæse det amerikanske folk. Løsningerne udeblev, men svaret på spørgsmålet »hvad gør vi nu?’«, var et klart: Vi skal fortsætte med at spørge folk omkring os: hvad sker der i dit liv? Hvad betyder det for dig? Det er de spørgsmål, som Third Coast nu i 15 år har været med til at sætte fokus på med de velproducerede radiofortællinger som omdrejningspunkt. Radio handler om mennesker og menneskers liv – i de bedste, så vel som i de værste tider.