kortkritikrelease

21.03.2025

Fanget mellem for meget og for lidt

Amphior: »Disappearing«

Amphior. © Rikke Broholm

Den elektroniske musiker Amphior AKA Mathias Hammerstrøm lægger positivt an: »Under the Stars« emmer af Twin Peaks-agtig melankolsk romantik tilført en urovækkende klang, som får forventningerne til at vokse. Allerede ved andet nummer står det dog klart, at lytteoplevelsen ikke vil være helt så positiv, som man ellers først kunne have forventet.

»Time Is a Thief« imponerer nemlig slet ikke på samme måde. Ovenpå det klicheagtige tikkende ur i baggrunden gør hverken klavermelodien eller de atmosfæriske elementer megen væsen af sig, fastlåst i det intetsigende midterpunkt mellem for meget og for lidt. Denne vekselvirkning mellem spændende numre og mere fyldagtige stykker viser sig desværre at præge udgivelsen som helhed.

Numrene »Healing« og »Disappearing« har begge gode melodier med en fin, æterisk, bittersød melankoli over sig. »Bloom« gør i lighed med »Time Is a Thief« også brug af et tikkende ur som baggrundselement, men til langt bedre effekt, da musikken ovenover er så meget mere fængende – ikke mindst pga. Stine Benjaminsens (AKA Recorder Recorder) afklippede vokalsamples, der giver nummeret en kærkommen underlig stemning. Udgivelsen rummer dog en række numre, der aldrig formår at efterlade et varigt indtryk, uanset hvor mange gange man lytter til dem. En melodi, der bare manglede lidt mere liv. En effekt, der med fordel kunne være blevet skruet op for. Det er en skam, for Hammerstrøm demonstrerer på omtrent halvdelen af numrene, at han evner at skabe virkelig smuk musik.

playliste

11.11

Mit navn er Dennis Nørmark – vil du se min playliste?

»Musik for mig er der, hvor alle mine bøger starter. Jeg hører et nummer, ser en scene udspille sig inde i mit hoved, og så skriver jeg simpelthen resten af bogen udenom det. Mere eller mindre. Min fantasi slår rod i musik. Den her playliste er det mentale soundtrack til det, jeg færdiggør lige nu.«

Dennis Nørmark er antropolog, international bestsellerforfatter og professionel foredragsholder. Han er kendt for sine bøger om vores arbejdsliv, men fik sit gennembrud som skønlitterær forfatter med spændingsromanen Harare, der både vandt prisen som bedste danske krimi i 2025 samt Glasnøglen for bedste nordiske krimii i 2026. Han bor nord for København og er far til fem børn.

kortkritiklive

08.11

Et tæppe af omsorg og musik

Nan Na Hvass, Katinka Fogh Vindelev: »Et rum at vente i«

Officinet, København, 07.11

Jeppe Rönnow

Vi kender alle den omsorgsgerning, det er at lægge et tæppe omkring et andet menneske. I installationen Et rum at vente i er dette gjort bogstaveligt med tekstiler og sang, begge med hundrede års historie på sig. Nan Na Hvass har quiltet fortidens 150 år gamle tekstiler sammen med sit eget hjerte og nutidige oplevelser fra venterum under fertilitetsbehandlinger. Hun vil omskrive det kliniske rum, man vågner op i efter et indgreb, døsig og med et flosset håb, til et mere omsorgsfuldt rum, der syr generationer sammen. Og bringe musik til oplevelsen. Quiltene bærer alle vidne om de kroppe, de har varmet, og de hænder, der har syet dem.

Sopranen og multikunstneren Katinka Fogh Vindelev gik rundt om os, der lå på hver vores seng oven på hver vores quiltede sengetæppe. »Denne smerte er ikke kun din,« lød det fra hendes smukke og meget nærværende klang – ord til musik af Hildegard von Bingen, italienske Barbara Strozzi og egne kompositioner. Nedadgående molmelankolske skalaer, andre gange små melodier fra tiden uden ledetoner – dvs. uden den kausalitet, vi kender i stort set al musik siden 1700-tallet. Klange, der bare er til stede uden kontrol og nødvendig retning – ligesom et menneske, der lever med et flosset håb om frugtbarhed.

Der var kun fire pladser – på alle måder en intimkoncert, hvor omsorg i form af sang, tekstiler og nærvær smeltede nærmest magisk sammen. Lytteren på sengen ved siden af mig kunne ikke stoppe med at græde bagefter. Rummet var alt andet end klinisk – sang og tekstiler havde gjort det omsorgsfuldt. Begavet og smukt.

playliste

04.11

Mit navn er Solveig Sørbø – vil du se min playliste?

»Musik er for mig noget, der spejler menneskelige oplevelser, og som vi kan finde os selv i på et helt eksistentielt niveau, hinsides sproget. Den føles som et fælles rige, vi har adgang til. Musik er måske den kunstform, der i mindst grad behøver at blive bearbejdet intellektuelt (selvom den også kan det!). Fordi den består af lyd, der udfolder sig over tid, må vi selv genskabe farverne og følelserne i os. Det kan ske hurtigt, som om vi var besat af en kraft udefra. Musik rummer mange lag af koder, som vi forholder os til på både ens og forskellige måder. Nogle af disse koder, såsom puls, resonerer med ubevidste lag i os, der stammer fra urtiden. Andre lag, såsom velkendte musikalske referencer, taler til det moderne, dannede menneske. Dette samspil gør musikken til noget helt unikt stimulerende! I den kulturpolitiske diskurs bliver kunsten ofte reduceret til et instrument for noget andet (hvilket den bestemt også både er og kan være). Dermed glemmer man kunstens egenværdi.«

Solveig Sørbø er komponist, musikproducer og artist, der skaber klassisk musik og alternativ pop. Hun komponerede musikken til dokumentarfilmen Hans pluss Liv (NRK), og et stykke herfra blev senere opført af KORK (Norges Radios Orkester). I anledning af solformørkelsen i 2026 skrev hun et orkesterværk, der forbinder Dantes metafysik med himmellegemernes fysik.

Sørbø har tidligere arbejdet i akademiske sammenhænge med innovative projekter som MusicLab (udgaven med DSQ blev af DR kåret til Årets Begivenhed) og som radiojournalist og -vært på NRK og radiOrakel. Med en metodisk tilgang til kunsten ønsker Solveig at skabe musik, der bevæger.

Hendes anmelderroste opera Heroin chic, med libretto af den prisvindende forfatter Maria Kjos Fonn, havde urpremiere på Classix-festivalen i Rumænien i 2025 og norsk premiere på Parkteatret i Oslo i februar 2026. Efterfølgende blev hun af Ballade kaldt »Musikkens Klæbo«. For tiden arbejder Sørbø blandt andet på en opera baseret på Ibsens Vildanden og forbereder en koncert med bandet Naturhistorisk.

playliste

04.11

Mit navn er Emil Rostrup – vil du se min playliste?

»Jeg lytter meget til spil-musik fra spil, jeg selv spiller. Og så bliver jeg igennem mit virke som instruktør præsenteret for en masse fantastisk musik, som mine skønne kollegaer præsenterer mig for i hvert nyt projekt. Jeg bruger musik som et værktøj til mine teaterprocesser. Både for at komme i stemning, når jeg forbereder mig til at kommunikere betydninger og retninger imellem kunstnerne/designerne/performerne på projektet, og til at vågne om morgenen, når jeg laver min kaffe. Musik kommunikerer ofte tydeligere end ord, ligesom sceniske handlinger og visuelle udtryk oftest kan være ret præcise i at kommunikere emotionelt indhold, mere end det talte og skrevne ord. DEN type affekt elsker jeg!«

Emil Rostrup er teaterinstruktør og har i de seneste år stået bag forestillinger som Bad Mexican Dog (2026) på Sort/Hvid, Crip (2026) på Revolver, Klodshans og Prinsessen (2026) på Aalborg Teater, Prometheus (2025) på Nørrebro Teater, Vi, de druknede (2025) på Republique og Pow Pow Pow (2024) på Revolver.

Han dimitterede i 2020 fra Den Danske Scenekunstskole som sceneinstruktør med afgangsforestillingen Woyzeck Exhibited – en devised parafrase over Georg Büchners klassiker Woyzeck.

playliste

03.11

Mit navn er Henrik Marstal – vil du se min playliste?

»Hvem sagde nogensinde, at musik 'bare' er musik? For mig er det alt andet end det: En trang til at ville forstå og forklare det hele. Et smykke, jeg bærer hver eneste dag. En undertiden dyb glæde. Et konstant varierende aftryk af millioner af stik i mit hjerte. En længsel efter at forsvinde.«

Henrik Marstal er musiker, forfatter og musikforsker. Han er ph.d. i musikvidenskab, lektor på Rytmisk Musikkonservatorium og optræder jævnligt i medierne som ekspertkilde på musik. Han beskæftiger sig bl.a. med ny musik, herunder elektronisk musik. Til vinter er han aktuel med både et nyt album sammen med popgruppen ibens og en bog om Else Marie Pade, som udgives på det britiske forlag Bloomsbury.