
Helmut Lachenmann

»Jeg ville gerne være radikal«
I Christian Winther Christensens musik kan instrumenterne have svært ved at tale. Hans fokus på små lyde og dyb koncentration gør ham til en komponist til tiden.

Suså nummer 24
Sune Anderberg anmelder den 24. udgave af Næstveds Suså Festival for ny musik.
Bilyde
Dette fænomen har ikke en etableret betegnelse. Det handler om, at man komponerer med musikinstrumenters og lydmediers egne indbyggede bilyde - altså dé utilsigtede, fysiske lyde, som opstår ved betjeningen af instrumentet/apparatet, som traditionelt søges minimeret.
For at forklare fænomenet kan man momentvist betragte også musikinstrumentet som et medium. Ikke fordi akustiske instrumenter essentielt er medier, men fordi denne betragtningsmåde gør definitionen klarere: Instrumentet anskuet som et medium opfører sig ligesom andre medier, idet alle medier rummer information (lyde) som ikke er den del af signalet, men kommer fra mediet selv. Altså en kommunikativ støj.
Det er susende luftstrømme, spyttets rislen, strengegnidren, raslen af klapper, vejrtrækning osv.
Et særligt fænomen inden for elektronisk musik og lydkunst er, at man benytter et lydmedies egne lyde, således at mediet ikke længere formidler musik, men selv spiller: Radioens susen, pladepillerens knitren, cd'ens glitch (se Glitch) osv.
Dette greb har en dobbelt rolle: Dels bliver det en selvrefleksion af instrumentet og mediet, og samtidig er det en kilde til en udvidet klangverden af støj og rumsteren.
Det skal ikke forveksles med det bredere fænomen "alternative spillemåder", der inkluderer anderledes tonefrembringelser, udefrakommende redskaber, instrumentmanipulationer osv.

Hvis det ikke er musik – hvad er det så?
En introduktion til MaerzMusik-aktuelle Helmut Lachenmann, en grand old man i tysk samtidsmusik.

Komponister fra alle lande – forén jer!
Inden begyndelsen på MaerzMusik 2010 i Berlin bringer vi et strejftog gennem scenen for samtidsmusik i Tyskland.
