Det universelle i det enkle
Det umiddelbart påfaldende ved tintinnabuli-stilen er dens tilbagevenden til tonaliteten og forenklingen af de kompositionstekniske virkemidler. Begge dele bryder avantgardens tabuer. Disse træk er dog ikke det eneste, der er karakteristisk for tintinnabuli-stilen; det er også forbindelsen til en strukturel tænkning. Æstetisk kommer dette umiddelbart til udtryk i stilens krystallinske skønhed, som er lige så streng, som den er enkel. I et diagram kan man fremstille dette grundlæggende forhold på følgende måde: