Oprindelig fra Skørping i Nordjylland kommer Guds ord fra laptoppen - eller i hvert fald gode nye tidender fra en ung dame, som kan lokke noget lidt anderledes ud af det elektroniske grej.

Nu skal der ikke være overdrevet fokus på, at Ane Østergaard er en kvinde, men det er alligevel svært ikke at koble dette faktum til hendes debutalbum 'Anish Music' og den livsalige melodiske og stærkt optimistiske electronica, der flyder fra pladen.

Band Ane kalder denne 23-årige dame sig [AØ er født i 1983], og hun kalder sin computer for Hr. Laptop, og så er vi jo allerede viklet ind i to klicheer omkring elektronisk musik: 1) At maskinen gør det ud for rockbandet, deraf hendes kunstnernavn. Og 2) At teknologi er maskulin og først og fremmest har maskulin appel. To klicheer der, som klicheer er flest, har lidt med sandheden at gøre. For selvfølgelig giver computeren et væld af muligheder for at skabe den musik man før skulle have medmusikere til at hjælpe med. Og ja, det er stadig sådan at ny teknologi primært tiltrækker drenge hurtigere og heftigere end piger. Men nu handler musik jo slet ikke kun om hastighed…

[... Ane Østergaard] har fingrene godt begravet i elektronikken, et hjerte flydende over af melodiske drømme; hun besidder en til tider naivistisk tone, men også en sikker evne til at nuancere abstraktioner, udforske de komplicerede lag, der gemmer sig i moderne elektronisk musik - samt ikke mindst en flabet sans for breakbeatets overrumplingskraft.

Band Ane har et par steder en tendens til at forfalde til det nuttede, men generelt er der en sjælden friskhed over 'Anish Music'. Ja, det er faktisk et decideret opkvikkende album, der vækker mindelser om en svunden tid i elektronisk musik. Nemlig dengang man kastede sig lykkeligt frådende over de nye muligheder. Og så er der også et par feministiske hip undervejs, fx da hun bruger lydbidder fra et tv-program om nye skønhedsdronninger. [...]

(Uddrag fra anmeldelse af Ralf Christensen)