Med »Hvad rager det os om I lytter?« har Mikkel Thrane Lassen skrevet en bog, som trods skønhedsfejl er god reklame for den musikalske avantgardes chokerende og dybt inspirerende vej op gennem 1900-tallet.
Ingeborg Okkels har mødt Jakob Draminsky Højmark, der var lydkunster før begrebet overhovedet eksisterede. Dengang i 80erne, hvor det hed ’improvisationsmusik’ og hvor jerntæppet delte Europa, men musikken alligevel flød på tværs. I 2015 er veteranen vendt tilbage til år nul.
De talrige brud med de etablerede og på forhånd givne normer, som den tidlige modernisme omkring år 1900 foretog – eller forsøgte på – gav sig også udtryk musikalsk. Uden at ville revolutionere noget, var især Erik Saties værker ofte værker, som ikke kun var musikalske realiseringer, men i sig selv en slags statements eller – sagt med et langt nyere ord – happenings, det vil sige hvor musikken i lige så høj grad er et aktionspræget statement som det er klingende musik.
En kunstnerisk bevægelse som opstod i Italien i 1909, især med udgangspunkt i musik, og som snart fik et decideret russisk modstykke. Som ordet siger, var forestillinger om fremtiden i centrum - maskiner, støj, industri og fart, men desuden en forkærlighed for anarki, brutalitet og absurditeter. Tankegangen bredte sig hurtigt til digtning, billedkunst og film, endog til f.eks. mad og mode. Futurismen spillede tankemæssigt en rolle som baggrund for såvel bruitisme (støjkunst) som for surrealisme og dadaisme. Og også senere fænomener som f.eks.