Er Spot i Aarhus en af de vigtigste festivaler for ny musik i Danmark? Hvad sker der egentlig, når upcoming kunstnere og branchefolk mødes i en mørk hule og lover hinanden guld og grønne skove?
Mads Kjeldgaard tegner et portræt af den amerikanske komponist Julius Eastman, som i øjeblikket er ved at blive genoplivet fra de ukendte komponisters grav.
Ingeborg Okkels har mødt komponist Simon Løffler til en snak om hans nyeste værk Marionette Piece, som har urpremiere på årets SPOR festival; om Spinoza, fysiske hukommelsessystemer og om at krænge sin krop ind på verden.
Fra midt i 1800-tallet og langt op i det 20. århundrede betød æstetiske impulser fra bestemte lande, regioner eller musikkulturer en afgørende udvidelse af europæisk musikkultur, først i form af såkaldt "nationalromantik" (komponister som f.eks. Frédéric François Chopin, Bedřich Smetana, Antonín Leopold Dvořák, Edvard Grieg, Mikhail Glinka, Leoš Janáček
og Jean Sibelius). I Østeuropa var den folkelige musikkultur særlig selvstændig, men også mange andre steder i Europa dukkede nationalt inspirerede udtryksformer op, uafhængigt af Tyskland-Østrig, Frankrig og Italien. Den musikalske nationalisme efter århundredskiftet adskilte sig dog tydeligt fra 1800-tallets ved ikke at betone nationalfølelsen i sig selv. Interessen for de lokale musiktraditioner, for folkeligt melodistof og folklorisme udsprang af trangen til fornyelse af de musikalske materialer; faktisk arbejdede en del komponister med folkloristisk materiale som var hentet langt uden for deres eget nationale område. Også i Amerika opstod en nationalt inspireret udtryksform, ofte med socialpolitiske undertoner.
Komponister i nyere tid: Bela Bartok, Zoltán Kodály, Manuel de Falla, Karol Szymanowski, Vaughan Williams, Aaron Copland, Villa Lobos, Alberto Ginastera, Carlos Chavez, Silvestre Revueltas, Astor Piazzolla, Ariel Ramirez
Warszawa Efterår er en ‘gammel’ festival for moderne musik. Den 53. af slagsen stod i september måned i Chopins tegn.