Feminist readings of 20th-century electronic music history cannot avoid questioning the notion of canon and canon-oriented historiographical practices. Shedding light on women composers from non-Western contexts can further come in handy in searching for ways to engage with the history of gender in music beyond mainstreaming and the rhetoric of exceptionalism.
Skulle det være et kurophold i de polske bjerge? Sanatorium of Sound havde hele pakken – stor stilhed, elektronisk musik ad libitum og en sund morgentur, som stadig sidder i kroppen.
Tobias Linnemann Ewé anmelder Robert Barrys bog 'The Music of the Future'.
Figura Festspiele tog publikum på en forunderlig rejse gennem alpetinder, tilrøget Berliner-cabaret, vietnamesisk folkemusik og amerikansk bikertræf i en ramme, der emmede af omrejsende tivoli og gøglere. En flot 20 års jubilæumsfest for et af Danmarks mest spændende ensembler. Rasmus Steffensen rapporterer.
Nogle komponister og lydkunstnere har musikalske visioner, der kræver at de skaber nye instrumenter, som kan opfylde de klanglige behov. Andre skaber et instrument og udvikler dernæst en musik skabt til det. De nye instrumenter kan enten være skabt fra bunden, såsom thereminen eller Luigi Russolos 'intonarumori'. Andre er væsentlige modifikationer af eksisterende instrumenter, såsom det præparerede klaver eller el-guitaren.
Støjmusik er musik, der benytter støj som en central del af det musikalske udtryk. Støj forstås her som lyde, der hverken har tonehøjder eller rytmefunktion. Den arketypiske støj er den hvide støj, den susen, der fremkommer, når alle frekvenser klinger samtidigt. Støj er i udgangspunktet et ekspressivt virkemiddel, forbundet med kaos og aggression, men støj kan også afstedkomme helt andre udtryk. Det afhænger af den musikalske sammenhæng, den indgår i. Støj har især været et virkemiddel i musikken i de sidste 100 år (siden Luigi Russolos støjmaskiner, intonarumori).