Begrebet remix hører egentlig hjemme i populærmusikken, hvor det siden omkring 1980 har været en betegnelse for en dj’s eller elektronisk musikers ‘genskaben’ af et allerede eksisterende nummer. På den måde kunne et kort nummer remixes til dobbelt længde eller længere, så det gjorde sig bedre på dansegulvet. Snart vandt remix-begrebet også indpas i den mere seriøse del af populærmusikken, hvor det bidrog til at brede et nummers målgruppe mere ud ved at udkomme i fx ambientversioner eller danceversioner. Typisk bliver et remix til ved at den pågældende dj eller musiker får adgang til de originale lydfiler, men i mange tilfælde foregår remixene alene ud fra det det færdigproducerede nummer, som så bearbejdes elektronisk.

I kompositionsmusikken har begrebet rod i en gammel tradition for at genskabe allerede eksisterende musik i nye kontekster, hvilket var tilfældet i renæssancens cantus firmus-messer. Her blev kendte folkeviser som fx den franske vise ‘L’homme armé’ anvendt som melodisk fundament, men fremført i langsommere tempi. Traditionen angår i princippet også situationer, hvor komponister har parafraseret allerede kendt musik, og i princippet også i situationer, hvor komponister enten har parafraseret sig selv eller foretaget temavariation, eller hvor værker er blevet udgivet i identiske versioner for forskellige besætninger.

Som remix i den egentlige betydning af ordet – med et indspillet forlæg som fundament for en bearbejdning – har begrebet i kompositionsmusikken især været knyttet til Steve Reich, idet hans værker ved en række lejligheder er blevet remixet af elektroniske musikere. Det er blandt andet sket på antologien Reich Remixed (1999), der udkom på Reichs faste pladeselskab Nonesuch med flere af tidens prominente dj’s og elektroniske musikere som remixere. Reich har i øvrigt med henvisning netop til den nævnte messetradition anerkendt disse remix’ berettigelse, til trods for at han opfatter sine værker som komplet uforanderlige.

Tilsvarende lavede electronica-musikeren og Madonna-produceren William Orbit i 2005 albummet Pieces in Modern Style (med en opfølger fra 2010), hvor en række værker fra Antonio Vivaldi til Henryk Górecki blev remixet. Albummet peger konceptuelt tilbage til Wendy Carlos’ albummer fra 1970’erne, ikke mindst det toneangivende Switched On Bach, hvor musik af Johann Sebastian Bach blev fremført for moogsynthezisere. Et andet profileret remixprojekt var album Re:ECM (2009), hvor to dj’s og komponister, Ricardo Villalobos og Max Loderbauer, remixede værker fra pladeselskabet ECM’s bagkatalog af bl.a. Arvo Pärt, Paul Giger og flere jazzmusikere.

Remixes af kompositionsmusik fortsætter med at fascinere elektroniske musikere. I Danmark har projektet Mix To Verdener siden 2009 fået en lang række musikere og bands til at lave kortere remixes af klassiske værker. I 2010 udgav Deutsche Grammophon Matthew Herberts remix af Gustav Mahlers 10. symfoni (fra en indspilninger fra 1980’erne dirigeret af Guiseppe Sinopoli), i 2011 kunne man både i Tyskland og Danmark opleve situationer med remixes af komponistens værker, og i 2012 er værker af Erik Satie og Vagn Holmboe blevet remixet. 

Remixere: Matthew Herbert, Ricardo Villalobos, Max Loderbauer, Wendy Carlos, Katrine Ring (på albummet En hånd til Holmboe, Dacapo 2012)