Humor

Musikalsk humor kan opnås på forskellige måder, heriblandt følgende: 
- Overraskelser, hvor det man forventer er erstattet af noget helt andet.
- Parodier, hvor et bestemt værk eller en genkendelig stil karikeres (musikalsk ironi).
- Lavstatus-lyde, der ikke forventes fine nok til musik - fra prutter til båthorn.
- Performative gags og overraskelser.

I underholdningsmusikken er Spike Jones en stilskabende figur med sine komiske inddragelser af ikke-musikalske lyde. I avantgardemusikken er der ofte en kritisk pointe med morskaben.
Morsomheder i sangtekster er ikke musikalsk humor, men verbal humor.

Terms

Crossover

Crossover-musik er musik, der på markant vis blander genrer/stilarter, der normalt i kulturen opfattes som ganske forskellige. Ofte er denne opfattelse naiv og begejstringen over at genregrænserne kan overskrides tilsvarende naiv. Det skal dog ikke skygge for, at det er et fænomen, som er relevant at sætte fingeren på. Begrebet stammer fra den kommercielle musik, hvor man begyndte at bruge det om musik, der befinder sig salgsmæssigt på flere genre-hitlister. Men som et mere generelt fænomen, kan det bruges om det at krydse over genregrænser. Nye undergenrer og stilarter er opstået af crossover, som fx atonal jazz, fusionsjazz, country-rock, third stream og cabaret-rock.

Terms

Collagemusik

Collagemusik (staves ofte ’kollagemusik’) er musik, som helt eller delvist er bygget op af sammenstød mellem elementer, der umiddelbart synes ubeslægtede, stilistisk eller lydmæssigt. Collageæstetikken kan findes i både elektronisk musik/båndmusik (som montage), partiturmusik, bandmusik og improvisationsmusik. Man kan finde ansatser til collage-strukturer i den klassiske musikhistorie, men det er ikke før i 1900-tallet, at denne æstetik for alvor vinder indpas. Charles Ives er en tidlig, markant skikkelse og med den tidlige båndmusik omkring 1950  kommer denne æstetik til en egentlig blomstring.

Terms