Oprindelig en sammenslutning af kunstnere dannet under Første Verdenskrig i Zürich. Ved et tilfældigt opslag i en ordbog ramte de ordet "dada" – barnesprog for "kæphest" – og valgte dette navn. De fleste var billedkunstnere (folk som Marcel Duchamp, Max Ernst, Francis Picabia og Kurt Schwitters), men de skrev også lyd-digte og satte lyde på udstilling. Efter krigen spredtes dadaismen til bl.a. Berlin og Paris og blev en supersatirisk, værdinihilistisk bevægelse som latterliggjorde alt etableret, især etableret kunst.