Attitude-relativisme

I dansk kulturhistorie ses begrebet oftest forbundet med en række tanker fremsat i essayistisk form midt i 60'erne af digteren Hans-Jørgen Nielsen, en revolte imod det borgerlige kunstbegreb og en slags ny, fluxus-lignende dadaisme. Tankegangen betragtede alle aspekter af livet som små, i sig selv sluttede "spil", hvis regler, rammer og struktur måtte afkodes. I 1969 begyndte det tvær-kunstneriske tidsskift MAK at udkomme med Hans-Jørgen Nielsen som redaktør, og her blev "spil" også til "rollespil", dvs. alle de vidt forskellige person-roller et moderne menneske indgår og optræder i. I tidsskriftets redaktion befandt sig også Svend Åge Madsen, Per Højholt og senere Ebbe Reich, og komponisten Henning Christiansen var tilknyttet som musiksagkyndig. Tankegangen, beskrevet af Svend Åge Madsen som "at vende klichéerne om", førte bl.a. til såkaldt "systemdigtning", og den havde nær forbindelse både til den musikalske stilpluralisme, der var blevet udviklet af f.eks. Ib Nørholm, og til den "ny enkelhed"(et begreb introduceret af musikkritikeren Poul Nielsen) eller konkretisme repræsenteret af komponister som Henning Christiansen og Pelle Gudmundsen-Holmgreen midt i 60'erne. Denne danske enkelhed var helt uafhængig af den europæiske og amerikanske minimalisme, men var en tilsvarende kritisk reaktion på den komplekse, europæiske avantgarde og serialismen. Den danske enkelhed adskiller sig fra minimalisme ved ikke blot at forstå ordet som udtryk for et begrænset, let opfatteligt materiale, men også for enkelhed i betydningen: stilistisk velkendt, tilvant musik.

Nøgleværker: Henning Christiansen: "Perceptive Constructions" (1965), Ib Nørholm: "Strofer og Marker", klaversolo (1965), Pelle Gudmundsen-Holmgreen: "Repriser" (1965)

Attitude-relativisme

I dansk kulturhistorie ses begrebet oftest forbundet med en række tanker fremsat i essayistisk form midt i 60'erne af digteren Hans-Jørgen Nielsen, en revolte imod det borgerlige kunstbegreb og en slags ny, fluxus-lignende dadaisme. Tankegangen betragtede alle aspekter af livet som små, i sig selv sluttede "spil", hvis regler, rammer og struktur måtte afkodes. I 1969 begyndte det tvær-kunstneriske tidsskift MAK at udkomme med Hans-Jørgen Nielsen som redaktør, og her blev "spil" også til "rollespil", dvs. alle de vidt forskellige person-roller et moderne menneske indgår og optræder i. I tidsskriftets redaktion befandt sig også Svend Åge Madsen, Per Højholt og senere Ebbe Reich, og komponisten Henning Christiansen var tilknyttet som musiksagkyndig. Tankegangen, beskrevet af Svend Åge Madsen som "at vende klichéerne om", førte bl.a. til såkaldt "systemdigtning", og den havde nær forbindelse både til den musikalske stilpluralisme, der var blevet udviklet af f.eks. Ib Nørholm, og til den "ny enkelhed"(et begreb introduceret af musikkritikeren Poul Nielsen) eller konkretisme repræsenteret af komponister som Henning Christiansen og Pelle Gudmundsen-Holmgreen midt i 60'erne. Denne danske enkelhed var helt uafhængig af den europæiske og amerikanske minimalisme, men var en tilsvarende kritisk reaktion på den komplekse, europæiske avantgarde og serialismen. Den danske enkelhed adskiller sig fra minimalisme ved ikke blot at forstå ordet som udtryk for et begrænset, let opfatteligt materiale, men også for enkelhed i betydningen: stilistisk velkendt, tilvant musik.

Nøgleværker: Henning Christiansen: "Perceptive Constructions" (1965), Ib Nørholm: "Strofer og Marker", klaversolo (1965), Pelle Gudmundsen-Holmgreen: "Repriser" (1965)