Begrebet har et vist sammenfald med stilpluralisme, og som dét, beskriver det snarere en konceptuel indgangsvinkel end en veldefineret stil eller holdning. Med begrebets basis i betydningen "udvælgende" beskriver det en tendens til at blande elementer som ikke normalt optræder sammen, f.eks. både historiske og moderne, både tonale og atonale, både fra klassisk musik og populærmusik etc. Begrebet benyttes også i negativ betydning om kunstnere som menes at savne personligt særpræg eller originalitet.

Danske (ordet brugt karakteriserende, ikke kritisk): Ib Nørholm, Bent Lorentzen, Erik Bach, Niels Marthinsen, Mogens Christensen, John Frandsen, Gunnar Møller Pedersen, Fuzzy, Lars Graugaard