Improvisationsmusik

Der har altid været improvisatoriske elementer i musikken, både den høje og den lave.
Improvisationsmusik skal forstås strengere, nemlig som den musik, der i alt væsentligt opstår gennem improvisation af musikerne. Der kan være aftalt enkelte overordnede rammer, såsom skalaer og karakterskift på bestemte tidspunkter, men der er ikke tale om kompositioner længere, højst formmæssige skeletter. Improvisation kunne tænkes at være hinsides musikalske genrer, og der er da også meget cross-over, men ofte viser genretræk sig tydeligt, fx i jazzimprovisation eller improvisation med baggrund i konservatoriemusik/avantgarde.

Crossover

Crossover-musik er musik, der på markant vis blander genrer/stilarter, der normalt i kulturen opfattes som ganske forskellige. Ofte er denne opfattelse naiv og begejstringen over at genregrænserne kan overskrides tilsvarende naiv. Det skal dog ikke skygge for, at det er et fænomen, som er relevant at sætte fingeren på. Begrebet stammer fra den kommercielle musik, hvor man begyndte at bruge det om musik, der befinder sig salgsmæssigt på flere genre-hitlister. Men som et mere generelt fænomen, kan det bruges om det at krydse over genregrænser. Nye undergenrer og stilarter er opstået af crossover, som fx atonal jazz, fusionsjazz, country-rock, third stream og cabaret-rock.

Terms

Collagemusik

Collagemusik (staves ofte ’kollagemusik’) er musik, som helt eller delvist er bygget op af sammenstød mellem elementer, der umiddelbart synes ubeslægtede, stilistisk eller lydmæssigt. Collageæstetikken kan findes i både elektronisk musik/båndmusik (som montage), partiturmusik, bandmusik og improvisationsmusik. Man kan finde ansatser til collage-strukturer i den klassiske musikhistorie, men det er ikke før i 1900-tallet, at denne æstetik for alvor vinder indpas. Charles Ives er en tidlig, markant skikkelse og med den tidlige båndmusik omkring 1950  kommer denne æstetik til en egentlig blomstring.

Terms