Jakob Kullberg. © Kåre Viemose

Rejsen på klanghavet

Cellist Jakob Kullberg (DK) og violinist Peter Herrestahl (NO) krydser både strenge og klanghave i Saariaho-ugens sidste koncert.
Af
28. april 2011
Fokus: Kaija Saariaho

KONCERT 6. MAJ

Fredag den 6. maj kl. 19.30
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Studiescenen, Rosenørns Allé 22, Frederiksberg

Medvirkende
Peter Herresthal, violin, Jakob Kullberg, cello, Ensemble Ernst, Thomas Rimuhl, dirigent

Program
Saariaho: Cellokoncert nr. 1 Amers (1992)
Nørgård: Violinkoncert nr. 1 Helle Nacht (sinfoniettaversion) (1987)
PAUSE
Saariaho: New Gates for fløjte, bratsch og harpe (ca. 12 min.) (1996)
Nørgård: Cellokoncert nr. 2 Momentum (dansk førsteopførelse) (2009)
Monologue – Together – Multiplicity – Infinity

Billetter 95 kr. Studerende gratis adgang
Billetter ved indgangen

Med på rejsen er det norske Ensemble Ernst, dirigeret af Thomas Rimuhl. Koncerten er et topmøde i nordisk musik, hvor Saariaho sekunderes af Per Nørgård i smuk symmetri. Kullberg/Nørgård er en mangeårig symbiose i komponistens skaberværk, og Kullbergs evner for tæt samarbejde er den senere tid flyttet med ham til Paris og Kaija Saariaho i arbejdet med hendes nye cellokoncert.

Amers, som betyder ‘sømærker’, er ligesom fløjtekoncerten Aile du songe tidligere på ugen inspireret af digteren Saint-John Perse. Værket opstod på baggrund af ideen om en cello, der »som en sømand udstikker en kurs gennem et hav af klange«. Selvom Saariaho undgår den sædvanlige duel mellem solist og orkester, er cellorejsen igennem klanghavet ikke uden farer. Tværtimod er solist, orkester og elektronik sidestillet som tre samtidige niveauer i musikken, og her er celloen på dybt vand og bliver ofte slået ud af kurs, inden den når sin planmæssige havn. Igennem orkestrets klanghav lyder de elektroniske bølgeskvulp, der skaber en musikalsk zoom-effekt og fokuserer opmærksomheden på den mikroskopiske verden i lydens indre liv.

Selvom Saariaho undgår den sædvanlige duel mellem solist og orkester, er cellorejsen igennem klanghavet ikke uden farer

Fra celloens farefulde søfart bringer Nørgårds violinkoncert Helle Nacht os op i gennemsigtigt lysfyldt men også mangelaget væv af melodi, klang og rytmik. Typisk for Nørgård spiller også her dobbeltheden en vigtig rolle, der understreges af modsætningen i værkets titel. Musikken drejer sig som en prisme og lader sig tolke forskelligt alt efter lytterens ‘hørevinkel’.

New Gates (Nye Porte) er et arrangement af stykket Gates, som udgør anden del af Saariahos ballet Maa fra 1991. Balletten er bygget op omkring arketypiske temaer som døre, porte, at træde ind i nye verdener, rejser og at krydse havet. Musikken får os til at dvæle ved de såkaldt timbremæssige detaljer, som med sanselig ro gennemstrømmer stykket og skærper lytterens sensitivitet og opmærksomhed.

Et par takter af partituret kan give et mikrosopkik ind i Saariahos musik: På én lang tone vandrer buen fra sin position på gribebrættet ned mod stolen. Vibratoet stivner i en usmykket, ligefrem klang, og efterhånden som et ekstremt tryk med buen lægges oven i og intensiveres, opløses tonen i sønderrivende støj. Den klanglige overflade skifter karakter på en diskret måde, men effekten af forvandlingen er ikke desto mindre stor. Disse glidende overgange mellem rene toner og støjtoner går igen på alle niveauer. Saariaho bruger også fonemer og hvisken i fløjten, fløjtepassager, der stiger som fugle i flugt samt minimalistisk gestik i harpen for at fremtrylle sin gribende klangverden.

Kaija Saariahos »New Gates« opført af Aureole Trio i 2011. © Monadnock Music

Momentum er Per Nørgårds 2. cellokoncert, og den er skrevet til Jakob Kullberg, som uropførte værket ved festivalen Warszawa Efterår i 2009. I aften opføres værket for første gang herhjemme. Koncerten består af fire satser. 2. sats er særligt dedikeret til Jakob Kullberg og hans tilkommende Gudrun som en bryllupsgave med titlen »Together« (Tilsammen). Hele koncerten er tænkt som en række sociale tilstande fra ‘alenehed’ til ‘mangehed’ – fra at være i isolation til at være i selskab. Derfor en første sats med titlen »Monolog«, der ikke som sådan er et solostykke, men mere en sats, hvor alle impulser dukker frem af solocelloen.

I 3. sats bliver energien næsten vanvittig, hyperenergisk: »Multiplicity«. Akkumulationen én – to – mange – alle kulminerer i fjerde sats, hvor fraktale tonerækker peger mod uendelighed: Infinity. Koncerten er frugten af et 12 år langt samarbejde mellem Nørgård og Kullberg, og samarbejdet er i eksperimenterende form blevet forlænget ind i improvisationer i det nørgårdske univers. Cellokoncerten rummer således også improviserede afsnit – passager, hvor solisten har mere eller mindre frie hænder til at gøre, hvad han vil.

Opdateret 24. februar 2021 med ny korrektur og nyt layout.

Fokusartikler