Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Musikkritikken har genopfundet sig selv efter at have mistet sin eksistensberettigelse. Men de krav, det stiller til kritikken, er det langtfra alle, der kan honorere ude i nicherne.
Hvis musikkritikken skal indfri sit potentiale, må den bevæge sig hinsides meningsvældet. Kritikeren må tage livtag med musikkens etiske og politiske substans.
De fleste anmeldelser har et højt niveau, skriver Søren Schauser. Både rent musikfagligt og litterært står kritikken mindst lige så stærkt som førhen.
Når musikkritikken i dag er presset, er det ikke kun i økonomisk forstand, skriver Anna Ullman i sit svar på Seismografs enquete om dansk musikkritik. Det er også selve kritikbegrebet, der er under angreb.
Som musikkritiker må man glemme SoMe og streamingtal, skriver Ralf Christensen, musikredaktør på Dagbladet Information, i sit svar på Seismografs enquete om musikkritik.
Seismograf har spurgt en række kritikere og redaktører om, hvad de ser som musikkritikkens udfordringer i dag. Første svar leveres af Thomas Michelsen.
Hvorfor insisterer danske akademikere på at fokusere på racisme hos de sidste hundrede års mindst indflydelsesrige teoretiker?
To nylige artikler om musikteoriens vestlige ensidighed tegner et unuanceret billede af, hvad det vil sige at studere musikteori i Danmark.
Daniel Torlop Norstrøm fejllæser i et vist omfang kritikken af musikteori og dens hvide rammesætning.
Verden brænder, men i landets symfoniske koncertsale fortsætter livet, som om intet var hændt. Er kvoter virkelig den eneste løsning?
Debatten om den vestlige musikteoris blinde vinkler har sat fokus på problematiske forhold ved den nuværende tilgang til forståelsen af musik. Hvordan kommer vi videre?
Debatten om aflysningen af Marcela Lucatellis »RGBW« har tegnet et forvansket billede af orkestrenes forhold til nyskreven musik, mener DR-slagtøjsspiller.
DR Symfoniorkestrets repertoire- og planlægningschef mener ikke, at der afsættes for lidt tid til at indstudere ny musik.
DR Symfoniorkestret burde sætte mere tid af til at indstudere nye værker såsom det aflyste »RGBW« af Marcela Lucatelli.
De magtfulde mænd i det klassiske musikliv må melde sig ind i kampen for ligestilling, mener den italienske komponist Clara Iannotta.
DR maler et skønmaleri af egne ambitioner, mens landsdelsorkestrene kæmper imod omprioritering. Situationen kalder på en debat om indhold.
Komponisten Anders Monrad kritiserede i 2007 det omgivende musikliv for at være ude af trit med udviklingen; det gælder til en vis grad stadig, mener han.
I arkitekturens verden har man gerne opfattet lyd som et problem, der skal elimineres. Det er en fejl.
Kommentar: Nordiske Musikdage formåede ikke at leve op til sit motto om mangfoldighed, heller ikke selvom det modvilligt forstås som en rent stilistisk ambition.
De små scener må ikke blive tamme refugier for musikalsk nysgerrighed, mens den nyere musik forsvinder fra de store institutioner.
Der er for ensidigt fokus på, at musik skal være nyskabende. Det mener mundharpespiller og jazzkomponist Mathias Heise i dette debatindlæg.
James Black anser ikke sig selv for at være en radikal komponist, skriver han i dette svar på Mathias Heises debatindlæg.
Promotion director Trine Boje Mortensen kan ikke genkende Mathias Heises karakteristik af musikmiljøets vilje til at chokere, skriver hun i dette svar.
Professor Niels Rosing-Schow mener, at Mathias Heise risikerer at skabe et misforstået fjendebillede af nyskabende musik. Det er farligt, skriver han i dette modsvar.
Der har i de senere år været meget fokus på de ydre rammer for klassiske koncerter. Det er blevet hævdet, at musikken skal ”ud af de støvede koncertsale", men der været overraskende lidt fokus på selve indholdet - og essensen af den klassiske koncert er stort set ikke blevet debatteret. Andreas Borregaard foreslår et DOGME15 manifest, der retter op på dette.