Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Selv når broerne brænder, må vi gøre en indsats for at krydse grænser, lød budskabet på Barents Spektakel i Kirkenes, 400 km nord for polarcirklen. I bidende kulde blev russisk skam, klaustrofobiske magnetfelter og censureret lydkunst udgangspunkt for en meget svær samtale.
På 31. Ultima Festival i Oslo blev man som tilhører både inviteret og angrebet af lyd på alle tænkelige måder og faconer. Taktilt tæt på huden og helt ude fra – fra det ydre rum. Lige i masken og næsten uhørligt. Det var melankolsk. Det var helende.
Det var ikke Philip Glass og Arvo Pärt, som strålede mest på den københavnske Organ Sound Art Festival – det gjorde en åndemaner på selvbyggerorgel med lyde, man aldrig har hørt før.
I fire dage var Ribe en forunderlig jungle af sprød lyd fra nær og fjern. Og selvfølgelig var det på Rued Langgaard-festivalen, man kunne høre en himmeltyr spille basun.
Affald fra internettet, inklusionsøvelser og performances i grænselandet mellem kunst og videnskab – den nye MINU Festival i København prøvede hårdt at granske musikkens gådefulde væsen. Det lykkedes delvist.
Udstillingsstedet Simians nye festival In Situ nulstillede sanserne med dæmonisk mumlen og tågehornsbas. Der er mange stedsspecifikke godter i Ørestadens futuristiske slikskål – men hvad med at bevæge sig uden for næste gang?
Hvis rockbandet The Cure havde været et avantgardeensemble, kunne de meget vel have lydt som de utallige kaskader af vemod og metamodernistisk fremtidsangst, som dominerer i Niels Rønsholdts »Memoriam«.
To lydkunstudstillinger i København behandler forholdet mellem natur og kultur. Hvad er det vi hører? Den ubesmittede matematik? Planeternes sang? Et strejf af evighed? Fascinerende er det.
I sin voluminøse bog »Pionerer & outsidere« vender Jonas Olesen alle sten inden for dansk elektronisk musik og lydkunst og dokumenterer dermed også den ekstreme mandlige dominans i de elektroniske miljøer i 1900-tallets musikliv i Danmark. En sjælden bog, som kan omskrive musikhistorien.
Allerede på bogens første side mødes læseren med Andrew Mellors redegørelse for et møjsommeligt besøg i de uigennemtrængelige, finske skove. »The Northern Silence« er ikke uden problemer, men kan bidrage til at holde den vigtige samtale om nordisk musik og kultur i det 21. århundrede gående.
Danske komponister har fået forrygende travlt med at skrive noget, som de engang havde forrygende travlt med ikke at skrive: operaer. Det ligner begyndelsen på en ny guldalder.
Er klodens største kunstudstilling i Kassel ét stort Gesamtkunstwerk? Eller et kakofonisk sammenstød, vi først vil forstå, når de 100 dage, documenta varer, er ovre? Vil dette års ballade gøre en ende på documenta?
Aldrig har lydkunstneren Jacob Kirkegaard været så klimakssøgende som i værket »Kryds Ild«, der behandler begrebet krig. Og Livgardens Musikkorps spillede med så stor en indlevelse, at man til sidst næsten kunne mærke skudsårene på kroppen.
Årets Idealistic Festival viste på Mayhem en bred vifte af spændende solistiske udtryk, fra krævende elektroakustisk musik og instrumentudforskninger til housepastiche og tilrøgede torch songs. Man savnede dog, at de mange forskellige udtryk fik øjenkontakt med hinanden.
Aarhus’ nye festival Alter bed over mere, end den kunne tygge. Men med navne som den etiopiske jazzlegende Hailu Mergia, provokunstneren John Duncan og danske KH Marie & Hiraki viste den kompromisløshed, kunstnerisk bredde og ambitionsniveau, man skal kigge langt efter herhjemme.
For femte gang sendte Badesøen Festival i år kunsten ud, hvor den ikke kan bunde. Og hvad gør man så: spræller for livet. Det er forunderligt at høre musik i Albertslund.
Genrebegrebet er under opløsning, men tro ikke, at det kun er en god ting. For hvad sker der så med musikkens betydning for identitetshungrende unge? Den amerikanske musikjournalist Kelefa Sanneh har skrevet en uomgængelig bog om populærmusik.
Det er ikke hverdagskost, at en komponist debuterer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med en vocoder for munden. Xavier Bonfill skaber charmerende hybrider af natur og elektronik; hans revolution er en kontrarevolution.
Nostalgien ventede måske om hjørnet i Valby, men vi var ikke på museumsbesøg – snarere i det vestlige Chicago. RP Boo og Gabber Modus Operandi demonstrerede, at dans og beats er siamesiske tvillinger fra undergrunden.
Spor Festival i Aarhus viftede snobbede kunstrammer væk med krabbeperformance, sonisk syndflyd i en grotte og viste absurditeten i vores møder med andre mennesker – publikum stod ansigt til ansigt med et menneske, der har mistet og nu prøver at overleve.
Der er et før og et efter Freud, når man snakker opera. Men kunstnergruppen Motherboards performance »Hele min eksistens var som et glas mælk imellem mine hænder« var andet og mere end en terapitime. Sidste aften på CPH:DOX lignede en hallucinerende nocturne, man gerne opsøger igen.
Hjertepuls og subtile stemninger trumfede klimaks på minifestivalen Gathering Together Swamp, hvor musikere og publikum sammen – for en stund – byggede et nyt kosmos af lyd.
Operaen »Pan« udforsker den moderne mands veje og vildveje. Vildt, modigt, grænseoverskridende – også slutningen er eksplosiv.
2021 var ikke noget svimlende rejseår. Men med værket »REFRAKTO« tog samplekollektivet Den Sorte Skole os til Haiti, Medina, Deir-El-Amar og religiøse ceremonier i hele verden. Kulturelt tyveri? Eller det tætteste man kom en ud-af-rummet-oplevelse i dette Herrens år?
Det er unægtelig blevet den tid på året, men i selskab med et af jazzavantgardens bankende hjerter, Dødens Garderobe, går december som en højeksplosiv leg. Også hvis man hører tolv års musikalske julekalendere fra dem på 48 timer? Ja!