Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Mens miljøet for ny opera blomstrer uden for Det Kongelige Teaters mure, spiller nationalscenen stadig mere sikkert. Med økonomien i balance er tiden inde til at investere i operaens næste generation.
Tre dage på en konference om ambientmusik gav anledning til at genoverveje genrens gamle helte, dens forhold til AI og dens mærkelige bevægelse fra niche til allestedsnærværende baggrundsmusik.
I lang tid fnøs jeg ad metamodernismen. Nu har den fået de sidste 30 års kompositionsmusik til at hænge sammen. Men det er misvisende, når musikforskere kalder metamodernismen for en skole.
Fra gammeltestamentlig visdom og hippiedrømme om fællesskab til erotisk natklubsstemning og mørkt rumlende techno. Roskilde Festival anno 2026 er et vildt ridt gennem tider, genrer og mentale geografier – og et godt sted at øve sig i at bære drømmene varsomt gennem vor tids ekstreme tilstande.
Fortidens kvindelige operakomponister er vendt tilbage for at blive. Men hvordan kortslutter vi operahistoriens lukkede kredsløb?
Er det muligt at kritisere tidens indsatser for kønsbalance i det klassiske musikliv uden at lyde som et reaktionært røvhul? Ikke ifølge den seneste udgave af et radioprogram på P2.
Få dage inden årets Copenhagen Opera Festival begynder, er jeg som anmelder blevet bedt om at holde mig væk fra en af festivalens mest eksperimenterende opførelser på teatret Sort/Hvid. Det er en total misforståelse af kritikkens rolle.
Roskilde Festival insisterer på ekstase og fællesskab, men de smukkeste stunder opstår i mørket, hvor de nysgerrige stadig tør lytte.
Spot Festivals 30. udgave blev et sonisk laboratorium og kulturelt spejl, hvor eksperimenter, genreoverskridende musik og hudløs inderlighed fik frit spillerum.
DR's »Operarejsen« har været med til at gøre opera cool igen. Men hvor kunne det være skønt, hvis vi kunne drømme om flere nye værker på de store scener.
Kunstnere og anmeldere må af med berøringsangsten. Vi må uforfærdet fortælle om samtidsmusik som et væsentligt bidrag til samfund, demokrati, forskønnelse og sammenhængskraft.
Bag de bedste udgivelser i 2023 stod som regel en elektronisk komponist. I hvert fald hvis man spørger mig, og det gjorde Seismograf i år.
Hvordan udvikler vi et levende debatmiljø for professionelle musikaktører – og kan dette gøres samtidig med udviklingen af en bred, journalistisk dækning af musikken? Regin Petersen, Direktør i Art Music Denmark, kommenterer på den igangværende debat i kølvandet på Seismografs anmeldelse af Klang Festival.
Jexper Holmen har i et læserbrev kritiseret Seismograf for overfladisk dækning af årets Klang Festival. Sune Anderberg svarer her på kritikken.
Det holder ikke, at en så vigtig premiere betænkes med to lunkent formulerede afsnit midt i en generel festivalreportage. Komponist Jexper Holmen kommenterer på Seismografs anmeldelse af Klang Festival.
Det er ikke nok at pege fingre ad Thomas Treo. Dansk musikkritik har større problemer end som så. Vi peger på de første 51 af dem.
»Men det er jo musik!« lyder lidt som drengen, der råber i »Kejserens nye klæder«. Michael Fjeldsøes kommentar til Institut for dansk lydarkæologis udgivelse af Linien II's lydværker fra 1948-49 kalder på en replik.
Hvordan forstår vi 1950’erne i dansk musik? Skal historien om den tid skrives anderledes? En kommentar til udgivelsen »Linien II 1948-49« fra Institut for Dansk Lydarkæologi.
Engang var Roskilde en rigtig rockfestival, der satte tidens overfladepop skakmat. I 50 år er folk flokkedes på Dyrskuepladsen, og der er så kønt derude med glimmer på kinden og frigørelse i fuldt flor. Men hvad med drømmene? De store drømme? Tidligere og nuværende Seismograf-redaktør var i marken og skrev beskeder til hinanden.
Må man grine af Safri Duo? Poptimismen kom under angreb, da kritikerprisen Steppeulven blev uddelt i Bremen Teater. Lad bare krigen rase.
Hvorfor skal den vigtige debat om Spotifys indflydelse på musiklytning ende som et ufrugtbart møde mellem et personangreb og en forsvarstale? Er Seismografs læsere mon blevet klogere på, hvad Spotifys digitale infrastruktur kan gøre ved brugerens lytteoplevelse? Streaming-forskeren Andreas Helles Pedersen hiver et tredje øre ind i debatten.
»Jeg tror fuldt og fast på, at Spotifys algoritmer ikke udelukkende tjener vores interesser som lyttere,« skriver Informations musikredaktør Ralf Christensen som svar på Jakob Gustav Wincklers kommentar om streaming, vinyler, fordybelse og passiv lytning.
10-års fødselaren Spotify har ifølge Ralf Christensen store skeletter i skabet. Så store, at vi slet og ret skal stoppe med at bruge streamingtjenesten. I mellemtiden afslører han sig selv som håbløs pladenostalgiker i analysen »Musikstreaming genner os ind i ubevidste filterbobler«. Findes der alternativer til det snævre marxistiske tunnelsyn?
Større fokus på den æstetiske oplevelse kan være med til at retfærdiggøre musikkritikken og gøre den mere tilgængelig.
Kravene er blevet skærpet til musikkritikken, fortæller Henrik Friis i sit svar på Seismografs enquete om dansk musikkritik.