Kunstig intelligens på autoplay
Simon Littauers AI-projekt »Slopcore« lyder måske velkendt. Det er netop pointen
Simon Littauers AI-projekt »Slopcore« lyder måske velkendt. Det er netop pointen
Vidunderlig musik, der inviterer til dagdrømmeri – et multikulørt univers, hvor fantasien hele tiden finder nye veje gennem detaljernes tætte underskov
Et stykke velproduceret og effektiv elektronik, der inviterer lytteren med på en udmærket omgang hviskeleg
Fortryllende og til tider dybt inspirerende. En koncert, der nægter at slippe sit tag i mig
Det er en vellykket EP, der vil lytteren noget: Det stærke tekstforlæg etablerer en klar kompositorisk retning uden svinkeærinder
»Vildnis« fremstår alligevel som en helstøbt og fin oplevelse, eksperimentets uforudsigelighed til trods
Men jo, I gik glip. I særdeleshed af unge Albert Laubel, der gjorde det, man håber, nogen gør, når man går til den slags koncerter: pludselig markerer sig, lover noget for fremtiden
Barwicks filmiske fløjten og Lattimores harpearpeggios fandt alligevel et lys i det dystopiske mørke
TAK Ensemble demonstrerer endnu en gang en bemærkelsesværdig sensibilitet over for lydens materialitet og inviterer lytteren til at bevæge sig ud over nutidens ofte barske overflade – og måske igen trække vejret lidt friere
Selv de mest brutale lyde i Laura Bowlers »The White Book« besad en forfinet og afvæbnende skrøbelighed
Vanessa Amara sad fast i terapeutisk deephouse, mens Soli City kom til Beboerhuset med en overflod af opklippet hyperpopæstetik og melankolsk spoken word
Man savner, at Squarepusher enten havde kastet sig dybere ind i det orkestrale eller stolet mere på det, han faktisk mestrer, og givet elektronikken friere spil