Tellus Audio Cassette Magazine var fra 1983-1993 en af de mest interessante platforme for den lydkunst, der kom ud fra New Yorks pulserende kunstmiljø. Igennem ti år bidrog billedekunstnere, dansere, teaterinstruktører, forfattere og komponister med små værker, der blev distribueret på tematisk kuraterede kassettebånd. Lyt Dybt har lyttet samtlige 27 kassettebånd igennem og bringer her uddrag i form af et mixtape. Varighed: 49 minutter