kritik

  • kritik
    27.09.2022

    Ind og ud af det 21. århundrede

    © PR
    Allerede på bogens første side mødes læseren med Andrew Mellors redegørelse for et møjsommeligt besøg i de uigennemtrængelige, finske skove. »The Northern Silence« er ikke uden problemer, men kan bidrage til at holde den vigtige samtale om nordisk musik og kultur i det 21. århundrede gående.
    Af Henrik Marstal
  • kritik
    14.09.2022

    Hvad skete der lige der – er opera blevet hipt?

    Marcela Lucatellis »Die a Happy Man«. © Ida Guldbæk Arentzen
    Danske komponister har fået forrygende travlt med at skrive noget, som de engang havde forrygende travlt med ikke at skrive: operaer. Det ligner begyndelsen på en ny guldalder.
    Af Sune Anderberg
  • kritik
    12.09.2022

    documenta – velkommen til verdens største jam 

    © Nicolas Wefers
    Er klodens største kunstudstilling i Kassel ét stort Gesamtkunstwerk? Eller et kakofonisk sammenstød, vi først vil forstå, når de 100 dage, documenta varer, er ovre? Vil dette års ballade gøre en ende på documenta?
    Af Andreo Michaelo Mielczarek
  • kritik
    09.09.2022

    På den anden side af kugleregnen

    © PR
    Aldrig har lydkunstneren Jacob Kirkegaard været så klimakssøgende som i værket »Kryds Ild«, der behandler begrebet krig. Og Livgardens Musikkorps spillede med så stor en indlevelse, at man til sidst næsten kunne mærke skudsårene på kroppen. 
    Af Jakob Gustav Winckler
  • kritik
    07.09.2022

    Uden for tid og rum med Idealistic Festival 

    © Szymon Gąsiorek
    Årets Idealistic Festival viste på Mayhem en bred vifte af spændende solistiske udtryk, fra krævende elektroakustisk musik og instrumentudforskninger til housepastiche og tilrøgede torch songs. Man savnede dog, at de mange forskellige udtryk fik øjenkontakt med hinanden.
    Af Rasmus Steffensen
  • kritik
    01.09.2022

    »Jeg tror godt, man kan sige, at det her er den bedste festival i verden«

    MC Yallah på Alter Festival. © Natalie Black 
    Aarhus’ nye festival Alter bed over mere, end den kunne tygge. Men med navne som den etiopiske jazzlegende Hailu Mergia, provokunstneren John Duncan og danske KH Marie & Hiraki viste den kompromisløshed, kunstnerisk bredde og ambitionsniveau, man skal kigge langt efter herhjemme. 
    Af Rasmus Weirup