Adams er den fjerde musketér blandt minimalisterne, men bestemt ikke den mindste af de fire. Ca. 10 år yngre end Riley, Reich og Glass og med et vidensmæssigt mere velfunderet afsæt i den klassiske musik, udvikler han et minimalistisk tonesprog der er gestisk blødere… - og harmonisk og instrumentalt mere nuanceret end hidtil hørt. En særlig frugtbar tid sidst i 70’erne forløste bl.a. værker som “Shaker Loops” for stryge-septet (1978), “Common Tones in Simple Time” (1979) og “Harmonium” (1980).