Så er der igen ’3 korte’ – Seismografs mini-interviewformat. Denne gang har vi bedt komponist Nicklas Schmidt komme med en anbefaling til et værk. Se her hvad han svarede:

1) Hvilket værk vil du gerne anbefale til andre?
   
Jeg vil gerne anbefale den amerikanske komponist John Adams' orkesterværk "Harmonielehre", skrevet i 1985. 

2) Hvorfor er dette værk særligt?
Den amerikanske minimalisme får i Adams' værk et særligt kraftfuldt og farvestrålende udtryk. Åbningens ikoniske kaskader af messing-akkorder rammer én med fuld styrke og er svære at ryste af sig, hvis man først bliver smittet af energiudladningen fra den fremadskridende puls. Adams skrev værket inspireret af flere drømme han havde, bl.a. en drøm hvor han så en olietanker sejlende nær San Francisco pludselig stige mod himlen i en abrupt bevægelse, som var den en rumraket. Drømmen og værket blev enden på en 18 måneders skriveblokade, som han havde lidt under. Og netop denne fornemmelse af lang tids opsparet energi, der pludselig finder udladning, finder jeg enormt fascinerende. 

3) Hvad arbejder du selv med lige nu?
Jeg har netop færdiggjort underlægningsmusikken til filmen "Flaskepost fra P" - filmatiseringen af Jussi Adler Olsens roman af samme navn, som er instrueret af norske Hans Petter Moland. Derudover er der 3. april uropførelse af værket "Tie up my Love's Tongue", som jeg har skrevet over et uddrag af Shakespeares "En skærsommernatsdrøm". Værket er bestilt af Kammerkoret Hymnia og eksperimenterer med grænselandet mellem kormusik og musikdramatik.  

Filmen Flaskepost fra P kan ses i biografer landet over.

Læs mere om den klassisk uddannede komponist Nicklas Schmidt her

© Kåre Viemose

»For nylig opdagede jeg, at når et par tusinde mennesker klapper deres tykke handsker sammen i minus 30 grader, lyder det som den blødeste techno – et frysende rum, hvor den kolde luft forvandles til en bølge af varme, og vi i et øjeblik af kollektiv hengivelse bliver ét med rytmen, ét med det usynlige bånd, der forbinder os i stilhedens varme. Musik er ikke blot lyde, men et forgæves forsøg på at indfange det uendelige, som altid har været og altid vil være.«

Andreo Michaelo Mielczarek har været ansvarshavende redaktør for Seismograf siden 2021. Han er desuden musikkritiker og kulturjournalist ved Kristeligt Dagblad og Århus Stiftstidende/Avisen Danmark og har gennem årene skrevet for publikationer som Kunsten.nu, Glissando (Polen), Neural (Italien), Raw Vision (UK), Nutida Musik (Sverige), Kunstkritikk (DK/Sverige), Iscene.dk, B.T. og Jazz Special. Han er medforfatter (sammen med Lars Muhl) til bogen HVA’ SAA! En guidet rutsjebanetur gennem Aarhus – før, nu og i fremtiden (2024) og har desuden bidraget til antologien om musikkritik Man skal høre meget (red. Thomas Michelsen og Claus Røllum-Larsen, 2024). Han er medstifter og partner i den polsk-danske kulturorganisation Kultur(a), og hvor end der er et klaver, vil han være der – ivrig efter at lokke en melodi frem af det.

© PR

»Musik for mig er det, der gør verden større. Det, der rummer utallige realiteter, skønheder og modsigelser. Noget, der foregår over tid, men som er tidløst.«

Xavier Bonfill er catalansk komponist, performer og tværdisciplinær kunstner bosat i København. Hans værker spænder fra traditionelle instrumenter til elektronik, video og digitale formater. Han arbejder i spændingsfeltet mellem dualiteter: det poetiske og det overfladiske, det ekstravagante og det intime, det excentriske og det naive. Hans musik er følelsesmæssigt intens, dybt resonant og fremadskuende. Han er stifter af ensemblet haknam og pladeselskabet Don’t Look Back Records.

© Astrid Lemmike

»Musik for os er det umiddelbare. Der er noget dejligt over at dele det umiddelbare sammen med andre. Musik for os er universelt og uforklarlig. Musik er 'the healing force of the universe'. og den er good times. Den er klam storkapitalisme og antikapitalistisk hjemmegroet DIY. Den er fællesskab, fest og alle følelser. Musik for os er …«

Nausia er en københavnsk kvintet dannet i 2019, bestående af to saxofonister, guitar, bas og trommer. Bandet kombinerer elementer fra spirituel jazz, krautrock og minimalisme og skaber et unikt lydunivers præget af både tranceagtige passager og eksplosive udbrud. De debuterede med albummet Prince Kiosk i 2020, efterfulgt af Good Intentions i 2021. I marts 2025 udgav de deres tredje album, Finding a Circle, som markerer kulminationen på fem års kreativ udvikling. Nausia er blevet nomineret til DMA Jazz som 'Årets Nye Navn'.

© Anthon Unger

»Musik for mig er et afbræk fra en mere og mere vild verden, der lige nu kører på hyperspeed. Den er, når jeg kører på landevejen i USA og hører countrystjernen Lucinda Williams ru og brugte stemme. Lige nu må den også gerne være en kommentar til den farlige situation, vi står i. Derfor Imagine. Men først og fremmest skal den vække genklang for de følelser, jeg selv har og den situation, som jeg står i lige nu.«

Matias Seidelin er sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på forsvarsmediet OLFI, USA-ekspert, tidligere USA-korrespondent for Jyllands-Posten og forfatter til bogen Game over there – hvad sker der hvis supermagten kollapser? om USA og Trump-land. Tidligere rockmusiker i flere bands.