Statens Kunstfonds Legatudvalg har netop udpeget og belønnet 7 stærke værker fra 2014. Legatmodtagerne modtager 50.000,- for hvert værk.

Begrundelsen for udvælgelsen er, at værkerne har udmærket sig kunstnerisk. Legatet kan ikke søges, men gives frit ud fra de koncerter og forestillinger, som legatudvalget har set og hørt i løbet af året.

Blandt legatmodtagerne er:

Svend Hvidtfelt Nielsen med ”Toccata for orgel og orkester”. Værket fremhæves blandt andet fordi det placerer orgelet i en særlig koncentrerende rolle, og fordi stykket er opfindsomt.. Legatudvalget beskriver værket som  ”prægtigt og betagende”. ”Toccata for orgel og orkester”. Blev uropført med Aarhus Symfoniorkester d. 30. oktober 2014. Læs mere om Svend Hvidtfelt Nielsen på Seismograf.

“It’s the most basic thing you can do on a boat” af Jeppe Zeeberg (Album, Barefoot Records) er komponistens første udgivelse i eget navn. Begrundelsen for legatet retter sig mod værkets ”generøse” og ”nutidige” karakter, der vidner om Zeebergs modenhed. Værket består af 7 ompositioner, der legende og improviserende blander genrekendetegn fra klassisk jazz, free jazz og 1900-tals avantgarde.

Broken Twin / Majke Voss Romme har med debutalbummet ”May” (Album, Anti) imponeret den internationale så vel som den nationale musikscene. Broken Twins univers fremhæves for kombinationen af sårbarhed og styrke. Især Majke Voss Rommes stemme er central og karakteristisk for etableringen af det univers og det udtryk.  

Klarinetkoncerten ”Gemmer mig for Rosetta” skaber et billede på noget inderligt menneskeligt, der har ramt legatudvalget. Intimiteten skaber Lasse Schwanenflügel Piasecki gennem et sart musikalsk udtryk, hvor fagottistens manglende beherskelse af instrumentet bliver en del af intimiteten, fejlbarligheden og dermed det menneskelige element.  


De samlede legatmodtagere er:

Broken Twin / Majke Voss Romme: ”May” (Album, Anti)
Minds of 99: Minds Of 99 (Album, No3)
Cancer: ”Ragazzi” (EP, Tambourhinoceros)
Alpha Trio / Peter Navarro-Alonso: ”Le Quattro Stagioni, Concerto grosso for Alpha and strings“
Svend Hvidtfelt Nielsen: ”Toccata for orgel og orkester”
Jeppe Zeeberg: “It’s the most basic thing you can do on a boat” (Album, Barefoot Records) 
Lasse Schwanenflügel Piasecki: ”Gemmer mig for Rosetta” (Clarinet Concerto)

Legatudvalget for musik

Legatudvalget, der har valgt modtagerne, består af Peter Bruun (komponist og formand for udvalget), Alberte Winding (sanger og sangskriver), Bo Gunge (komponist), Lotte Anker (komponist og saxofonist) samt Annette Bjergfeldt (sanger og sangskriver). 
Læs mere om legatudvalget her. 

© PR

»Musik for mig er lyd i sin stærkeste og mest fokuserede form. Når lyd bliver til musik, arbejder alle lyde som en samlet enhed, der bestræber sig på at opnå et højere stadie. De harmonerer, temponerer og amplificerer med høj præcision for at stimulere hjernens belønningssystem og skabe en dybere, næsten spirituel oplevelse.« 

Magnus Hansen er en dansk lyddesigner. Til efteråret præsenterer han udstillingen Atomic Echoes på World Stage Design i Sharjah. Udstillingen skal skabe bevidsthed om atomvåbens destruktive kraft og gøre emnet mere nærværende gennem en sanselig oplevelse.

kortkritikrelease
25.01.2025

Vanedannende elegance

Rune Glerup: »Perhaps Thus the End«
© Caroline Bittencourt

En strygekvartet består af fire musikere, og en klarinetkvintet af fem, men den danske komponist Rune Glerups (f. 1981) nyindspillede værker for begge ensembler får en til at tro, at deres antal er talt forkert, for lidt. Glerup, som sidste år modtog Nordisk Råds Musikpris for sin violinkoncert Om lys og lethed, skriver kammer- og orkesterværker, der ofte er præget af flerdimensionalitet: En klangidé gentages vedholdende i ændrede fremtoninger, hvilket giver fornemmelsen af, at komponisten udforsker forskellige facetter af en fysisk form. De to værker på Perhaps Thus the End – fremført af den fremragende Quatuor Diotima og klarinettisten Jonas Frølund – er dog lige så meget en demonstration af det ekspansive indre som af overfladens udstrækning.

De syv satser i strygekvartetten (som har givet navn til albummet) er opkaldt efter linjer fra Samuel Becketts sene prosaværk Stirrings Still. Lange toner og galopperende motiver skifter gnidningsfrit mellem ensemblets medlemmer og skaber en klang, så gruppen synes fordoblet i størrelse. Tonesproget er til tider mekanisk, men aldrig automatisk, og ligner snarere ballettens former. Glerup er en omhyggelig mester i tekstur, der finder elegance i utraditionelle lyde gennem ferm lagdeling – eksempelvis, når en harmonisk pizzicato i en senere sats bryder strygernes knirkelignende klang, inden ensemblet pludselig bevæger sig ind i stilheden.

På den overraskende vanedannende »Still Leaning Towards this Machine« – sandsynligvis en af de få gange, en nutidig klarinetkvintet har opnået denne betegnelse – forstærkes ensemblet af elektronik gennem en subtil, hakkende resonans. Hvilket resulterer i, at orkesteret i tre lystige satser lejlighedsvis forvandles til en slags paranormal harmonika. Det er en vidunderligt sær effekt, som partituret, på en lige så sær måde, leverer med en næsten alvorsfuld mine – endnu én af mange givende overraskelser på denne fremragende udgivelse.

Dansk oversættelse: Andreo Michaelo Mielczarek

© Jade Frances

»Music for me is many, often contradictory, things. Here's a few ways I think about it. 1. An opportunity to reframe our attention to our everyday existence, particularly in the way we listen. 2. A contemplative space that can be an escape from reality and a means to engage the senses in a unique way 3. A way to directly relate to and reflect on the world around us 4. A specific set of approaches to the organisation of time 5. An attitude that embraces non-semantic methods of communication 6. Wiggly vibrations of air 7. A meeting place 8. Anything that labels itself as music 9. A collection of histories that are constantly self-reflexively generating new expressive potentials.«

Matthew Grousse is a composer, performer and organiser, originally from Yorkshire (UK), currently living and working in Copenhagen (DK). He often works in interdisciplinary settings between music for instruments and voices; electronic sound; text; video; and performance. His music regularly engages with a re-contextualisation of everyday sounds, objects, and automatic social behaviours to reveal the latently musical in the banal. Recent focusses include: audience participation; music-theatre; collaborative creation; and documentary approaches to composition. 

He is a co-director of composer-performer group Current Resonance, regularly contributing to meticulously curated intermedial events. Working voluntarily to strengthen opportunities for young composers/sound artists, He has been the chairperson of Aarhus Unge Tonekunstnere and the treasurer of Ung Nordisk Musik (DK) since 2023. He debuted as a composer from Det Jyske Musikkonservatorium in February 2024 with the evening-length music-theatre work Call to this number are being diverted.

© Robert Schittko

»Music chews words, thoughts and ideas for me – and perhaps for others too – so that I can digest intentions, affect and meanings.«

Tze Yeung Ho is a Norwegian-Finnish composer. Tze Yeung's music is created at the crossroads of understanding, reflecting his multilingual upbringing. His works explore the territories of speech, translation in language, dramaturgy and poetics. Working with Scandinavian, Finno-Ugric and Chinese poetry and prose, his music treads on the fragile landscapes of (mis)communication through (un)spoken words. Close collaboration with living writers, storytellers and word-based artists is integral to his practice. His creations usually result in some form of music theatre. Tze Yeung holds a doctoral degree (PhD) from the Estonian Academy of Music and Theatre and a master's degree from the Norwegian Academy of Music.

© PR

»Musik for mig er et motorvejshotel. Åbent 24 timer i døgnet. Der er ingen receptionister, og man får ikke udleveret nøgler. Man vandrer søvndrukken rundt ad hotellets mange gange, fra dør til dør. Nogle døre står på klem, andre må man flå op. Bag dem alle er der værelser. Nogle er sparsomt møblerede, andre er fyldt til randen med dansende mennesker. Man kan opholde sig derinde et par minutter. Nogle rum vender man tilbage til. Mange er lidt kedelige, andre vælter nærmest én bagover. Allermest holder jeg af dem, jeg ikke rigtig kan orientere mig i. De rum, hvor jeg er i tvivl om, hvad der er gulv, og hvad der er væg. Og hvad inventaret egentlig skal bruges til. Alle rum sætter sig i én. Du forlader hotellet og kører videre ad livets motorvej. En anden end da du kom.«

Anders Søgaard er digter og professor i kunstig intelligens og filosofi ved Københavns Universitet. Han har skrevet elleve bøger og mere end 300 forskningsartikler. Han har tre børn og bor i et bofællesskab i Roskilde.