Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk Musik tildeler det 3-årige arbejdsstipendium til komponisten Kaj Aune.
I motiveringen lyder bl.a. at Kaj Aune er “Den klovn vi har ventet på hele aftenen, og som man ved første øje- og ørekast kan tro er landet på en forkert hylde; men bag det hele ligger eksperimentet og en uhyre musikalsk kompleksitet, og humoren spejler sig i ømheden og sorgen. Det er ikke bare morsomt for med latteren følger altid en tåre. I alle Kaj Aunes værker tager han udgangspunkt i menneskeligheden - det lille menneske på randen af afgrunden. […] Kaj Aune har stædigt og konsekvent - og med stor kunstnerisk integritet - arbejdet sig fra den korte stand-up-form frem mod sin egen “ensomhedens ring”, og han vil videre endnu. Større dramatiske former med mange medvirkende, større installationer med flere samarbejdspartnere. "
Musikformidling med fikse idéer
Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).
Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.
L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.
Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.