Fra den 6.- 8. marts 2013 er det anerkendte franske Ensemble InterContemporain i København – med dansk musik på repertoiret.

Onsdag den 6. marts opfører de en intimkoncert med fem musikere i Louisianas bådehus. Til åbningskoncerten af årets PULSAR festival (fra den 7. til den 14. marts) uropfører franskmændene fem værker. Værkerne udmærker sig ved at være skrevet af unge danske og internationale komponister, på bestilling af ensemblet. Komponisterne er henholdsvis Nicolai Worsaae, Mette Nielsen, Lasse Schwanenflügel Piasecki, Manuel Rodríguez og Nick Martin. Koncerten opføres i Konservatoriets Koncertsal. Den 8. marts, også under PULSAR, opfører Ensemble InterContemporain i en opstilling med 30 musikere værker af Bent Sørensen, Hans Abrahamsen, Simon Steen-Andersen og Bruno Mantovani i Konservatoriets Koncertsal.

Pierre Boulez etablerede Ensemble InterContemporain i 1976, og har lige siden været dedikeret til at fremføre og udbrede samtidsmusikken. Med 31 passionerede solister er det et af verdens absolut førende ensembler indenfor ny musik, som udmærker sig ved at være exceptionelt lydhøre over for eksperimenter og lægge vægt på talentudvikling.

Gæstespillet præsenteres af SNYKDansk Komponist Forening 100 årDet Kongelige Danske Musikkonservatorium, PULSAR festivalen og Louisiana.

Læs mere om Ensemble InterContemporainLouisiana koncerten og PULSAR Festivalen

Foto: A. Warme-Janville

kortkritik
25.10.2020

Musikformidling med fikse idéer

DR2: »Her er dit hit«
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR

Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).

Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.

L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.

Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.