En helt ny guide over elektronisk musik er landet: Bleep har nøje udvalgt 55 værker, der illustrerer udviklingen af elektronisk musik indenfor de sidste 75 år. 

Guiden starter i 1937 med Oliver Messians værk "Oraison", går videre til "Etude aux chemins de fer" af Pierre Schaefer og bevæger sig kronologisk fra værk til værk frem til dagens elektroniske musik, hvor James Blakes "Cmyk", afslutter tidslinjen i 2010. Som introduktion til guiden står: ”Our aim with this selection of music is to show the length and breadth of the medium, providing a snapshot of the genres forms and styles, and the development of the art form. Whilst there are omissions and compromises that we have had to make, we hope that we achieve our aims and we do some justice to the variety of music that we love.” 
Se Bleeps guide.

I tillæg til de udvalgte værker på Bleeps hjememside, har Bleep udviklet en facebook tidslinje, der med billeder, lyd og video illustrerer historiens indflydelse på den elektroniske musik. Tidslinjen starter den 25. marts, 1857 i Paris, som var dagen hvor Édouard-Léon Scott de Martinville fik patent på ”phonautograph”, det første elektroniske redskab, der kunne optage lyd og bevæger sig helt op til i dag.
Se Bleeps facebook-tidslinje.

Via www.Kulturtechno.de

kortkritik
25.10.2020

Musikformidling med fikse idéer

DR2: »Her er dit hit«
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR

Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).

Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.

L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.

Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.