Rune Glerup får på mandag, den 18. februar, overrakt Bisballefondens årlige kunstnerpris. Prisoverrækkelsen sker kl. 16 ved en reception og en koncert i Vartov (Farvergade 27,1463 København K). I denne anledning vil pianisten Neel Teilmann opføre dele af Rune Glerups værk ”Sonate i 7 satser”.

Fonden skriver om sine prisuddelinger: ”Bisballeprisen på 75.000 kr. uddeles hvert år til en kunstner, der i al ubemærkethed gør en forskel.” Og endvidere: ”Bisballeprisen tildeles færdige, særligt begavede kunstnere, der uberettiget endnu ikke har opnået anerkendelse uden for en snæver kreds. Modtageren skal have dokumenteret stærkt selvstændigt udtryk, udført nyskabende og betydningsfulde værker eller stået for tilsvarende indsats.

Komponisten Fuzzy, medlem af priskomitéen der har indstillet Rune Glerup, fortæller: ”Når man lytter til Rune Glerup´s musik, er man, uden at kunne forklare det, 'på' med det samme. Til trods for dens ofte store kompleksitet, føles det ligetil at bevæge sig rundt i hans musikalske univers, som både fængsler og overrasker”.

Hør Neel Teilman spille ’Sonate i 7 satser’ (Copenhagen Summer Festival 2012)
Læs mere om Rune Glerup
Læs mere om Bisballefonden

kortkritik
25.10.2020

Musikformidling med fikse idéer

DR2: »Her er dit hit«
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR

Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).

Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.

L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.

Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.