Til forestillingen "Leopold von Loppenskjolds founderlige fantasier" er musikken skrevet af nydebuterede 
Lasse Schwanenflügel Piasecki (DK)
, Ville Raasakka (FIN), 
Gordon Williamson (CDN) og 
Ansgar Beste (SE).

Forestillingen er en musikalsk opsætning af mødet mellem 10-årige Klara og den excentriske helte-vagabond Leopold von Loppenskjold. Den er skrevet af Sofia Kayaya
med, AnnMari Max Hansen instruerer, Søren Hauch-Fausbøll og Clara Schade-Poulsen spiller hovedrollerne. Desuden optræder et internationalt cast af klassiske solister, der alle har gjort sig klar til fantasteriernes forunderlige verden.

Et brændende flygel, levende skygger og en svømmende musiker i et akvarium, er blandt de mærkværdigheder, man møder i dette musikalske teatereventyr for børn og barnlige sjæle mellem 5 og 105 år.

Se traileren og få mere information her.

Spilledage på Aveny-T, Frederiksberg allé 102, 1802 Frederiksberg C.

Torsdag d. 17. maj 2012, 16:00. 
Fredag d. 18. maj 2012, 18:30. 
Lørdag d. 19. maj 2012, 16:00
. Søndag d. 20. maj 2012, 16:00

kortkritik
25.10.2020

Musikformidling med fikse idéer

DR2: »Her er dit hit«
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR

Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).

Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.

L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.

Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.