Pelle Gudmundsen-Holmgreens 80 års fødselsdag bliver igen fejret med stor koncert. Koncerten opføres af det berømmede amerikanske ensemble Kronos Quartet og det københavnske vokalensemble Theatre of Voices under ledelse af dirigenten Paul Hillier.

På programmet er på en række af uropførelser fra Pelles hånd – alle værker undtagen Song (2010) har deres premiere på koncerten, der afholdes tirsdag den 4. december. Aftenens værker er Song (2010) – Theatre of Voices, New Ground – Kronos Quartet, No Ground – Kronos Quartet, Green – Theatre of Voices, No Ground Green - Kronos Quartet + Theatre of Voices, New Ground Green - Kronos Quartet + Theatre of Voices.

Koncerten er tirsdag den 4. december kl. 19:30-22. Konservatoriets Koncertsal, Julius Thomsens Gade 1

Læs mere på Konservatoriets hjemmeside

kortkritik
25.10.2020

Musikformidling med fikse idéer

DR2: »Her er dit hit«
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR

Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).

Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.

L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.

Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.