NJORD New Nordic Music Biennale offentliggør hele programmet for årets festival, som bl.a. byder på hele seks uropførelser og et stærkt blik på ny, finsk musik.
Den 28. januar slår den nye festival dørene op for første gang, og det fulde program er netop blevet offentliggjort. Festivalens første udgave har en huskomponist, som hedder Kaija Saariaho og kommer fra Finland. Det samme gør stjerneensemblet Avanti!, der spiller to koncerter i løbet af festivalens fem dage – heriblandt Saariahos “La Passion de Simone”, som udgør åbningskoncerten. Senere samme aften kan man opleve premieren på “Concordia”, som Saariaho har skrevet specifikt til sin datter, violinisten Aliisa Neige Barrière, samt den danske cellist Jakob Kullberg.
Festivalen byder derudover på værker af bl.a. finske Niilo Tarnanen, islandske Anna Thorvaldsdottir samt danske Hans Peter Stubbe Teglbjærg og Niels Rosing-Schow. På scenen kan man i løbet af festivalen bl.a. opleve det franske ensemble La Chambre aux échos samt fløjtespilleren Hélène Navasse, akkordeonisten Bjarke Mogensen og cellisten Josefine Opsahl, mens afslutningskoncerten bliver et møde mellem de to vokalensembler Ars Nova Copenhagen og Theatre of Voices.
Tid: 28. januar-1. februar 2016
Sted: Diverse lokationer i København: Dansehallerne, KoncertKirken, Den Sorte Diamant samt Maskinhallen
Se hele programmet på njordbiennale.com, hvor der også findes links til billetsalg.
»Musik for mig er muligheder for transformation.«
Aria Leth Schütze er bosat i København og står bag musikprojekterne Alto Aria og Samler På Dig. De er medstifter af pladeselskabet Rhizome og medredaktør på musikmagasinet Passive/Aggressive. I deres praksis mødes elektronisk og akustisk musik i en undersøgelse af transformation.
Et orgel i tvivlens mørke skov
Sidste år udgav Builder Poor_in_Spirit, et album hvor han på egen hånd udforskede de soniske muligheder for sit eget, hjemmebyggede orgel. Det var et album præget af denne søgen, men i sidste ende også af de begrænsninger, orgelet repræsenterede. På Although Changed, I Arise the Same finder komponisten en vej ud af dem.
Orgelet bakkes nu op af tre tilføjelser: Builders egen altsaxofon samt Zola Mennenöh og Johanna Sulkunens sangstemmer. Det gør en verden til forskel, da det giver den diversitet i instrumentering, som Builder netop så mange gange før har bevist, at han mestrer at komponere for. Skiftevis falder orglets bas under sangstemmerne og saxofonen som et let dis og omhyller dem som en tung tåge. Det tuder, som vinden i træerne og brøler som et tog i natten. Mennenöh og Sulkunen synger, messer og udånder simple, repetitive fraser om spirituel usikkerhed og søgen, som er de fortabt i tvivlens mørke skov. Det er en spartansk fortællestil, der giver lytteren nok lyrik og atmosfære til at sætte hjernen i gang, men ikke så meget, at man overmættes. Heri ligger Builders styrke: Hans musik udspringer tydeligt af hans liv og erfaringer, men han komponerer på en sådan måde, at lytteren med sin fantasi inviteres til at deltage i den fortælling, der skabes.
Builder bestemmer farverne, men overlader en del af billedet til lytteren. Det er et album, der er langt mere sparsommeligt i sin dramaturgi end tidligere udgivelser. Men ikke desto mindre smukt og inspirerende.
»Musik for os er en transcenderende kraft med transformativt potentiale, som vi får lov til at mærke og forme, når vi laver lyd sammen. Det er en mulighed for at beskrive ens inderste universer uden ord og den bedste måde, et introvert menneske kan udtrykke stærke følelser højlydt.«
Med rødder i Københavns eksperimenterende jazz- og punkscene udfordrer Echo, Bravo forestillingen om, hvordan et rockband kan lyde. Kvintetten blander post-punk, free punk og støjrock i et råt og uforudsigeligt lydbillede. Selv beskriver de musikken som en slags »tøm-køleskabet-suppe«, hvor forskellige rester får lov at mødes. »Bør nydes som et varmt måltid i en kold branche.«
Thorbjørn Tønder Hansen er død. Med Thorbjørn har kunstmusikken mistet en af de mest betydningsfulde producenter, kuratorer og kulturledere i Norden.