Den norske avis Aftenposten skriver at det Norske Jentekor i lørdags skulle have opført komponisten Maja Ratkjes værk "Ro-Uro" til en koncert i den amerikanske FN-bygning i New York. Anledningen var en korfestival med temaet fred. Men under lydprøven blev det klart for arrangørerne "The Rhythms of One World" at værket bl.a. bestod af at pigerne skulle råbe navnene på 30 magtmisbrugere heriblandt Hitler, Mussolini, Quisling, Stalin og Lenin, hvorfor arrangørerne endte med at forbyde koret at synge Ratkjes ”Ro-Uro” med begrundelsen: "FN godtager det ikke". Pigekoret sang til koncerten, men udelukkende deres folkesangsrepertoire.
Læs hele artiklen i Aftenposten.no
Musikformidling med fikse idéer
Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).
Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.
L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.
Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.