5 værker er valgt til SPOR festivalen 2012 med folkekultur som årets tema. De valgte er:
Anat Ben-David (DE): Politics Of Sound, lydmanifest forvandlet til en multipel digital-vokal video-opera.
Pascal Jardin/Anna Koch/Claudia Molitor (UK): Unter-haltung, en 'performance-væg' af papirbaserede materialer, hvor en visuel koreografi resulterer i en verden af mikrolyde.
Eyvind Gulbrandsen (NO/DK) med værket Bytingen/The Changeling, som er en performance installation med live-electronics og optaget lyd, der inkluderer 15 mannequindukker.
Lina Lapelyte (LT/UK): Candy Shop, en elektroakustisk musikperformance for stemme, Trio Gamán, electronik og videoprojektion.
Hugo Morales (MX/NL). Værk for Trio Gamán og præpareret højttaler.
Musikformidling med fikse idéer
Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).
Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.
L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.
Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.