21.02.2012

Ude omkring

I marts begynder krokus såvel som festivaler at springe ud. Her er et udvalgte marts-festivaler i Europa og USA.

England. På Birmingham City University afholdes festivalen Frontiers +: Heiner Goebbels mellem den 19.-23. marts. Festivalen viser Goebbels værker retrospektivt gennem workshops, forelæsninger, koncerter mv. Læs mere om festivalen her.

USA. San Fransisco Symphony Orchestra udforsker i dagene mellem den 8.-18. marts værker af amerikanske komponister, såsom Charles Ives, John Cage, Morten Feldman, Terry Riley, Steve Reich m.fl. Festivalen starter den 8. marts i San Fransisco, gør holdt i Ann Arbor og Chicago og afsluttes den 30. marts i Carnegie Hall. Læs mere her.

Island. Tectonics, er en tredages festival med moderne kompositionsmusik, kurrateret af Ilan Volkov i samarbejde med det Islandske Symfoniorkester. Festivalen foregår mellem den 1.-3. marts i Harpa koncertsal i Reykjavík. Læs mere om festivalen her.

Foto af Hördur Sveinsson.

kortkritik
25.10.2020

Musikformidling med fikse idéer

DR2: »Her er dit hit«
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR
Carsten Holm og L.O.C. © Thomas Behrndtz/DR

Holdet bag DR’s nye musikprogram – der højst usædvanligt faktisk handler om musik – når lige at balancere på kanten af det fortænkte i første afsnit om L.O.C.-baskeren »Frk. Escobar« (2005).

Pligtskyldigt og overfortolkende analyseres temamelodien af en jazzkomponist ved flyglet, studentikost blæser vært Carsten Holm en skoleopgave om lyrikkens »dualitet« op på en containervæg, og fordi hjerneforskeren må være på hurtigkald hos alle kulturredaktioner, får Peter Vuust også lov at fortælle en anekdote om savlende hunde.

L.O.C. griner måbende hver gang, men bærer heldigvis over med redaktionens fikse idéer, tager engageret invitationen til musikalsk næranalyse op, og pludselig sidder rapperen og siger »crescendo« i bedste sendetid lørdag aften. Det er faktisk ret godt gået i sidste ende.

Lad dette være startskuddet til mere lydnær musikformidling på de store medier, også gerne af den mere kritiske slags end her.