»Det er aldrig nemt at forlade en kult, når man først er med i den. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der ikke ville have, at koncerten med Ak Dan Gwang Chil skulle stoppe.« 

»Der var masser af digtning, men ikke så meget poesi; masser af sangskrivning, men ikke så meget musik.«

»Der var noget sært passende ved, at Roskilde Festivals uden sammenligning mest punkede performer samtidig viste sig at være den største hippie.« 

»Aftabs måde at kombinere sorte sange med lige så sort humor mindede mig om Leonard Cohen.«

»Japanske Merzbow og amerikanske Arcane Device forsøger at sabotere hinanden – resultatet er en konstant afvekslende musikalsk oplevelse.«

Hvorfor er »Stabat Mater« – den groteske historie om sønnen, der henrettes foran øjnene af sin mor – altid akkompagneret af den smukkeste, mest romantiske musik? Fordi tragedier kamufleret med skønhed og metafysiske mysterier, det blide og det brutale nok altid vil eksistere sammen og give os ro til at sørge. Vi har mødt Bent Sørensen og den amerikanskfødte komponist Tyler Futrell på Oslo Internationale Kirkemusikfestival, hvor de begge fik opført deres nye værker.

»Selve den menneskelige krop fremstod pludseligt mærkværdig, uhyggelig endda, kontrasteret af Birchs lydlandskab.«

Hjertepuls og subtile stemninger trumfede klimaks på minifestivalen Gathering Together Swamp, hvor musikere og publikum sammen – for en stund – byggede et nyt kosmos af lyd.

To lakplader fra 40'erne med den tidligste danske lydkunst er dukket op og er blevet renset for den værste skimmelsvamp. Pladerne indeholder lydlige eksperimenter af fem danske billedkunstnere fra kunstnersammenslutningen Linien II. Rykker værkerne ved den danske musikhistorie? Er de interessante som andet end et udtryk for kunstnerisk selvforkælelse? 

»I sine bedste øjeblikke lyder 'ELEGI' som et forsøg på at finde et sprog for sorgen hinsides melankoliens klichéer – og dermed at udfordre, hvad en elegi overhovedet kan være.«

»Her er tale om ægte møbelmusik; musik, der ikke har andet formål end at skabe en akustisk vibration i rummet, som Erik Satie formulerede det.«

»Skummende bølger? En kornmark? En gletsjer? Længe har jeg stirret på det cover uden at komme til anden konklusion, end at det nok ville føles som bark, hvis jeg slikkede på det.«