Der er langt fra Bjørk på Roskilde-festivalen til Per Nørgård i Tivolis koncertsal. Ekstremerne mødes. Og dog. Tidsånden vægter det performative, komponisten som udøver og udøveren som komponist. Det er snart ikke til at kende forskel på, hvem der er hvem. Måske er det også ligegyldigt.