Der findes ganske få kræfter, der er så stærke som den insisterende gentagelse. Den tyske mediekritiker Tilman Baumgärtel har skrevet en poetisk, vidende og overraskende bog om loopet.

Bag de bedste udgivelser i 2023 stod som regel en elektronisk komponist. I hvert fald hvis man spørger mig, og det gjorde Seismograf i år.

Louis Franz Aguirre er en af de særeste komponister herhjemme. Men også en af de mest særlige. Mathias Reumert Group har indspillet tre af hans værker, der gør det guddommelige menneskeligt.

»Musikken tog styring over krop og sind, så man sent om natten lå under en teltdug, forelsket i verden, og spekulerede over, hvad pokker der var sket.«

»Jeg ved godt, hvilken en der satte de dybeste spor denne eftermiddag.«

Jexper Holmen har i et læserbrev kritiseret Seismograf for overfladisk dækning af årets Klang Festival. Sune Anderberg svarer her på kritikken.

»Den tynde lyd er lige så nedslidt som mekanikken, og end ikke en stramt minimalistisk opstilling kan redde udstillingen fra at virke uskarp, uengagerende og en smule meningsløs.«

Idealismen fra den første udgave for ti år siden var svær at få øje på til årets Klang, der mere lignede et kræmmermarked for ny musik end den radikale festival, man engang ville være. Heldigvis står nye kræfter på spring.

»Byens mest luksuriøse lydrum akkurat nu? Nemt: Ryoji Ikedas enorme videotriptykon ‘Data-Verse 1/2/3’.«

Selv med høj sol over Aarhus lignede Spor i år ikke en festival, der rigtig troede på sit eget selvbillede som international trendsætter. Et på papiret alsidigt, men i praksis svingende program blev dog reddet af tre sikre musikdramatiske esser.

»Alt er kerne. Og Caktus’ kerne, Dybbroes uimodståelige klang, er en livgivende kilde af kaktusvæske i en ørken af luftspejlinger.«

»Det var musik, man kunne finde rundt i, finde mening i og endda rocke med på.«